Teknisk salgsassistent med udviklingspotentiale

Har du en teknisk baggrund inden for VVS eller energiteknik – og er du nysgerrig på, hvordan din faglighed kan udvikle sig i retning af projekter, rådgivning og teknisk salg?

 

Til vores salgsafdeling søger vi en ny kollega, som ikke nødvendigvis passer ind i en færdig jobkasse – men som har lyst og evne til at udvikle sig sammen med os over flere år.

Stillingen er oplagt for dig, der er relativt ny i branchen, og som gerne vil kombinere praktisk teknisk forståelse med dialog, rådgivning og relationer.

Du trives i samspillet med både kunder og kolleger og formår at fremstå tillidsvækkende, nysgerrig og positiv i din tilgang til nye opgaver og mennesker.

 

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Udarbejdelse af projektforslag og tekniske løsningsoplæg
  • Kundebesøg hos eksisterende og nye kunder
  • Opsøgende og teknisk rådgivning hos rådgivere og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af tilbud og energiberegninger
  • Teknisk telefonsupport og afløsning på salgstelefonen

 

 

Vi forestiller os, at du …

  • Er uddannet VVS‑installatør, energitekniker eller tilsvarende
  • Har teknisk nysgerrighed og interesse for varmeløsninger og energisystemer
  • Er tillidsvækkende og har lyst til daglig dialog med både kunder og kolleger
  • Har lyst til at deltage i arrangementer, kurser, messer og events med både slutbrugere og installatører
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for din egen udvikling
  • Ser dig selv i en virksomhed, hvor du kan vokse over tid – fagligt og menneskeligt

 

Kan du opfylde disse krav, og lyder det spændende? Læs mere her 👉 https://volundvt.dk/om-voelund-varmeteknik/karriere/teknisk-salgsassistent-med-udviklingspotentiale – og søg stillingen ved at sende en ansøgning til vores salgschef Lars Ole Andersson.

 

#vølundvarmeteknik

#gennemtænkteløsninger

#greatplacetowork