
Toni Copenhagen præsenterer både 1- og 3-huls bordmontage af køkkenarmaturer til kogende og filtreret vand. Elements hedder serien, som sammensmelter dansk designtradition med nye teknologiske muligheder.
Nyheden betyder, at virksomheden har en komplet armaturserie til hele hjemmet inklusiv kogefuntion til køkkenet.
Serien er fremstillet i virksomhedens signaturmateriale, messing, ligesom det oprindelige to-grebsdesign er bibeholdt. En tynd LED-ring er tilføjet det klassiske udtryk, mens de originale greb fra 1918 har fået implementeret en subtil teknologi i de velkendte topstykker, der sikrer kogende vand fra den varme hane. Vandhanen har automatisk efterskyl for at undgå skoldning.