Lindab

Lindab smed tøjet for et godt formål

Danmarks største tøjindsamling ”Smid Tøjet Danmark” er netop løbet af stablen. Her donerede danskerne mere end 1.400 tons brugt tøj til fordel for de mennesker, der har allermest brug for det. Også i produktionsvirksomheden Lindab støttede man indsamlingen og opfordrede alle ansatte til at donere deres aflagte tøj.

Mange af Lindabs ansatte var en tur i gemmerne derhjemme, hvor de fandt alt fra trøjer og bukser til jakker og sko, som blev indsamlet til ”Smid Tøjet Danmark”. Plakater og indsamlingskasser var synlige på strategiske steder rundt om i Lindabs bygninger, så det var svært for medarbejderne at overse det positive budskab.

Målet blev nået – næsten tre gange

Målsætningen var at indsamle 25 sække tøj. Men på bare tre uger fik Lindabs ansatte indsamlet imponerende 72 sække med genbrugstøj fra dem selv og deres familier. Til sammenligning kan en sæk med blandet genbrugstøj give mad til to børn på flugt i mere end en måned eller give dem to varme tæpper. Og for værdien af 2 sække brugt tøj kan man sikre en besøgsven i 2 måneder til en, der er ensom og isoleret i Danmark.

Indsamlingen ”Smid Tøjet Danmark” er et samarbejde mellem TV2, Coop og Røde Kors. Alt indsamlet tøj bliver solgt i Røde Kors’ butikker landet over, hvor tøjet bliver til penge, som bruges til nødhjælp og socialt arbejde i Danmark og resten af verden.

Lindab sender en stort tak til alle ansatte og familier, der har deltaget i indsamlingen.

Lindabs ansatte indsamlede i alt 72 sække med genbrugstøj til tøjindsamlingen "Smid Tøjet Danmark".
Lindabs ansatte indsamlede i alt 72 sække med genbrugstøj til tøjindsamlingen “Smid Tøjet Danmark”.