Efter 2,5 år ”ude af huset” vender Christian Sommer nu tilbage til Unidrain. Denne gang som salgskonsulent.
Men selvom stillingen er ny, er matchet mellem Christian Sommer og Unidrain således det ikke. Den erfarne VVS’er har nemlig tidligere været ansat i virksomheden.
Fra 2015 til 2019 var Christian Sommer ansat i Teknisk Support, men blev sidenhen ansat som Area Sales Manager hos GF. Når han nu vender tilbage til Unidrain bliver det også i en salgsfunktion, hvor han skal være salgskonsulent på Sjælland og Bornholm.