Mick Holme (47) tiltræder som distriktschef for Viega med ansvar for Sjælland med start 4. januar 2021. Her får han ansvaret for salg af Viegas løsninger inden for drikkevand og varme til kunder og partnere på Sjælland.
Derudover skal Mick Holme bidrage til forretningsudviklingen og styrke Viegas position ved at øge kendskabet til Viegas installationssystemer på markedet. Som en del af jobbet skal han være med til at gennemføre Viegas ambitiøse mål om at skabe yderligere vækst gennem innovative løsninger inden for drikkevandshygiejne, varme og installationsteknik.
Mick Holme er uddannet i VVS-branchen og kommer senest fra en stilling som account manager hos Residio, Honeywell Home. Han har en solid faglig baggrund fra grossistleddet som butikschef i Sanistål og Brdr. A&O Johansen samt kategorispecialist hos Brødrene Dahl.
Privat bor Mick Holme i Greve med sin ægtefælle og deres to børn.