Den danske designvirksomhed Unidrain udvider GlassLine-serie med nyt design til brusevæggen. Den fås nu omkranset af en minimalistisk, sort ramme, som giver et på én gang enkelt og iøjefaldende udtryk.
Vi ser flere og flere, der vælger den elegante newyorker-stil i deres indretning, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores nye brusevæg-design, der med den sorte ramme understøtter det rå udtryk. Rammen tilfører badeværelset nogle enkle og elegante linjer og giver mulighed for at lade designvisionerne få frit spil, fortæller Kim Maretti, Marketing Manager hos Unidrain.
Væggen bruges med det eksisterende ShowerLine afløbsarmatur. Selvom brusevæggen har fået nyt, råt look med den sorte ramme, går funktion og finish hånd i hånd som altid i GlassLine-serien:
Den sorte ramme skjuler flisekanten i brusenichen, hvilket sikrer en superflot finish. Den transparente glasvæg er i samme høje kvalitet som altid og har fået en nanobehandling på indersiden, så vandet nemmere glider af, og rengøringen bliver nemmere, siger Kim Maretti.
Desuden tilbyder designvirksomheden mulighed for at matche med en bred vifte af sorte elementer. Skal stilen understreges, kan produktet kombineres med tilbehørsserien Reframe Collection eller afløbet HighLine Colour med sort panel og ramme.