Søren Damsgaard Sørensen er ansat som ny ekstern sælger hos Venti i Hørning. Søren kommer fra en stilling som salgsingeniør hos KeepFocus og har tidligere været ansat som salgsingeniør hos FläktGroup og Netavent. Søren har således stor erfaring fra ventilationsbranchen, hvor han har arbejdet med opsøgende og vedligeholdende salg og rådgivning henvendt til entreprenører og rådgivende ingeniører inden for komfortventilation.
Venti har allerede fået en god opstart med Søren Damsgaard, som primært vil varetage de salgsmæssige opgaver inden for produktgrupperne; større ventilationsaggregater, spjæld og armaturer.