Buhl & Bønsøe udvider sit produktudvalg inden for transmittere med en ny digital differenstryktransmitter – DE90 fra tyske Fischer Mess- und Regeltechnik. Transmitteren udmærker sig blandt andet ved et stort 4-linjet display med bargraf, stort måleområde og enkel betjening og parameterindstilling – samt mange anvendelsesmuligheder. Displayet har skiftende baggrundsfarve, der indikerer processens tilstand i forhold til indlagte grænseværdier.
Den nye transmitter Fischer DE90 er en multifunktionel transmitter til differenstryk, og er blandt andet meget velegnet til overvågning af indblæsnings- og udsugningsluft i filtrerings- og udvindingssystemer.
Fischer DE90 er en fleksibel og præcis differenstryktransmitter, som måler nøjagtigt og har et bredt måleområde (fra 25 Pa til 25 kPa). Transmitteren kan udvides med følere til måling af temperatur, relativ luftfugtighed og luftkvalitet, hvilket blandt andet gør det muligt at foretage temperaturkompensation ved indblæsnings- og udsugningsluft ved måling af volumen flow. Analogt output (strøm/spænding), samt op til fire kontaktoutput for styring. Som option Modbus RTU-interface.