En helt nyt politi-skole står klar i Vejle, og dermed er der ikke behov for den midlertidig udgave i Fredericia. Den skal nu pilles ned, men ikke skrottes. I stedet kan den anvendes til andre opgaver. Den er nemlig opbygget af moduler. Helt nøjagtigt 4.487 m² eller 79 moduler a 46 m², 29 gulv kassetter og 17 tag kassetter.
Mobilhouse har allerede i designet fra begyndelsen forberedt genanvendelsen af enhederne der har været lejet ud til Rigspolitiet i ca. 2,5 år.
De 79 moduler kommer ud på andre udlejningsopgaver som skoler, kontorer, omklædningsrum mv. og indgår i porteføljen sammen med andre af vore udlejningsenheder. Det er naturligvis også muligt at købe modulerne.
Modulerne egner sig godt til undervisningslokaler og kan sammenbygges til klasseværelse af forskellige størrelser eller større samlingslokaler.
De 29 og 17 gulv- og tag kassetter bliver udnyttet i bygning af 46 nye skure i en ny gul serie fra Mobilhouse. Skurene bliver produceret på det mål som de havde på politiskolen. På den måde var der allerede fra starten tænkt bæredygtighed ind i projektet. I øvrigt skal den gule serie ikke tages alt for bogstaveligt. De kan laveres i andre farver.