Geberit er kendt for sit funktionelle og let monterbare design til private badeværelser og offentlige toiletter. Nu lancerer Geberit fem komplette serier med toiletter, bidet og håndvaske med matchende møbler i Danmark – og giver dermed professionelle ét pålideligt mærke til løsninger både foran og bag væggen.
I årtier har installationsvenlige løsninger med funktionalitet og holdbarhed i højsædet været Geberits kendetegn. For første gang i Norden tilbyder Geberit nu fem komplette badeværelsesserier, der kombinerer toiletter og håndvaske med skabe, skuffeenheder og hylder, der kan bryste sig af masser af fleksibilitet.
– Introduktionen af fem komplette badeværelsesserier til det danske marked er et svar til vores mange professionelle kunder, siger Nina Slothuus Nielsen, marketing manager i Geberit Danmark, og fortsætter:
– En komplet portefølje af sanitære løsninger fra ét og samme brand har længe været efterspurgt, og vi glade for nu at kunne levere præcis det fra april 2020.
Ligesom Geberits velkendte hygiejneprodukter er alle fem serier konstrueret og designet til at være holdbare, lette at rengøre og lette at installere. Derudover dækker de fem serier over forskellige prissegmenter, samtidig med at de imødekommer kundernes krav til innovation, funktionalitet og æstetik.
Desuden passer de nye toiletter perfekt til de velkendte skjulte Geberit DuoFix cisterner.