Gammeldags isolering i bygningskonstruktioner tilbage fra slut 90’erne og 00’erne giver problemer med indeklimaet for beboere og vanskeliggør installation af moderne aggregater for installatører, og inden for de næste år stiger kravene.
Alt for mange nyere boliger oplever problemer med kondens i vinduerne, fugt, varme eller tung luft. Det er særligt boliger, der er bygget i de sene 90’ere og op gennem 00’erne. Det skyldes den tids forældede teknologi, hvor byggerierne blev godt isoleret, men ventilation ikke var tænkt ind som del af konstruktionen. Det kan medføre fugtskader på boligen eller følgesygdomme som allergi. Efterspørgslen efter moderne ventilationsløsninger i de ældre boliger mærker installatørerne fra Montagen ApS i Silkeborg.
Større arbejde
– Vi oplever, at dårligt indeklima forekommer, fordi man tidligere tætnede husene for at holde på varmen og lukke utætheder. Man satte også dampspærrer ind for at undgå fugtige konstruktioner, og det er dem, som forårsager dårligt indeklima, så det føles som om, man bor i en plastikpose. Derfor skærer vi den gamle isolering op og får ventilationsrørene ind under den. Det er et større arbejde. I dag bygger vi helt anderledes og ligger ventilationsrør så snart, at spærrerne er rejst, forklarer direktør Lasse Urban Munck fra Montagen ApS.
Stigende krav
Problematikken kender man også hos grossisterne. Eksempelvis hos Brødrene Dahl, der er specialiseret i produkter og rådgivning inden for VVS. De modtager stadig efterspørgsler fra installatører, der oplever problemer med indeklima i ældre byggerier, men spår om fremtidige, stigende krav:
– De danske installatører klarer de udfordringer, vi nu ser med dårligt indeklima i forældet byggeri, men selv meget små varmetab, køling og indeklima i nær fremtid områder, der stiller nye krav til installationer og installatøren, siger Per Thomsen, project manager for Klima hos Brødrene Dahl.
Brødrene Dahl har samlet kompetencer inden for klima i kompetencecenteret, hvor kunderne kan få sparring, vejledning og teknisk support både til de nye klimaløsninger og til de kommende krav til både installationer og installatører.