Hvis der er en produktgruppe, der i de seneste årtier har ændret byggeriet i almindelighed, og badeværelsesdesign i særdeleshed, er det indbygningsteknologien for håndvaske og toiletter. Prevista serien Dry fra Viega sætter nye standarder for fleksibiliteten i forhold til klassisk installation i væg. Indbygningselementer har været anvendt i badeværelser i mere end et kvart århundrede ved både nybyggeri og renovering. Med indbygningselementer er det ikke længere nødvendigt at gennembore bygningskonstruktionen, og det er nemmere at overholde regler for lyd- og brandbeskyttelse. Desuden kan nye badeværelser med indbygningselementer opdeles, så der nemt kan skabes varierede og funktionelle rum.
I tre år samarbejdede Viega tæt med professionelle installatører og branchefolk for at få input til det nye system. Deres praktiske arbejdserfaringer blev indarbejdet i udviklingen af en ny enkel modulbaseret struktur, hvor der anvendes langt færre komponenter, og hvor behovet for værktøj er minimeret. Resultatet blev en indbygningscisterne, der er enkel, nem og hurtig at montere. Den nye Prevista indbygningscisterne er kompatibel med alle Viega Visign betjeningsplader.