Varmtvandsbeholdere i serie gav hurtigt varmt vand i Vermlandsgade

Serieforbundne beholdere i Vermlandsgade
INNOVATIV LØSNING: Morten Pedersen fra Falsing VVS i Vermlandsgade, hvor han installerede 3 serieforbundne beholdere fra METRO THERM

En ældre etageejendom i København fik i oktober 2016 udskiftet en gammel opsvejst varmtvandsbeholder. Falsing VVS stod for udskiftningen til en innovativ, serieforbundet beholderløsning fra METRO THERM. Det har givet ejendommen mere varmt vand og bedre afkøling af fjernvarmen.

Da den gamle opsvejste varmtvandsbeholder skulle udskiftes, valgte Falsing VVS i samråd med METRO THERM en serieforbundet beholderløsning som erstatning. Overmontør Morten Pedersen forklarer: ”Vi havde faktisk givet tilbud på en traditionel, opsvejst model til at starte med, men viceværten i ejendommen ville gerne høre, om der fandtes andre, mere opdaterede muligheder. Og det gjorde der jo, ved at vi kunne sætte tre varmtvandsbeholdere sammen i en serie.”

Mere varmt vand, bedre afkøling og nemmere vedligehold

Løsningen med de serieforbundne varmtvandsbeholdere giver også større afkøling af fjernvarmen, og ikke mindst kan de generere mere og hurtigere varmt vand. Det betyder, at alle 30 lejligheder i ejendommen altid har varmt vand, selv i spidsbelastningsperioder. Derudover synes Morten Pedersen, det er praktisk med tre mindre beholdere i stedet for én stor. For kommer der en defekt på en af dem, så kan man altid skifte den ene ud. Og hvis den ene skal afkalkes, er der to andre beholdere, man kan bruge.

Ideel løsning til små rum

Den begrænsede plads i ejendommens varmerum og i opgangen gav ekstra udfordringer for Falsing VVS.

”Det var ekstremt trangt med pladsen ned ad trapperne, og når vi skulle have beholderne ned i det lille varmerum, foregik det med ren og skær man power. Vi var tre mand, der løftede én beholder ind ad gangen, og det var lidt bøvlet at få ned ad trappen, men det gik. Til sammenligning ville en svejst beholder have været næsten umulig at få ind.”

Resten af monteringen gik bare derudaf. Inden for en time var alle tre varmtvandsbeholdere varmet op til knap 60 grader, og beboerne havde varmt vand.

”Vi har ikke haft så meget plads at gøre godt med, men det lykkedes at få alt op, og resultatet er blevet rigtig godt,” konkluderer Morten Pedersen.

Læs hele historien her