InVentilate får ny salgschef med byggeteknisk baggrund

30-årige Kim Friis Vedøe er udnævnt som salgschef i InVentilate efter Morten Lundehøj er stoppet i virksomheden. Det betyder, at det frem over er Kim, der står til rådighed, når arkitekter, ingeniører, entreprenører, bygherrer, bygningsejere og installatører har brug for at kontakte InVentilate.

Kim_Friis_Vedøe_salgschef_InVentilate

Kim Friis Vedøe er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har været en del af InVentilate i tre år,  hvor han har fungeret som Projekteringsansvarlig, Produktionsleder og Teknisk Salgskoordinator. Nu glæder han sig til jobbet som Salgschef.

– Med en praktisk byggeteknisk baggrund har jeg indsigt i bygningers konstruktioner og de udfordringer, der kan være med koordinering af entrepriser, fortæller Kim Friis Vedøe.

Han har samtidig et indgående kendskab til MicroVent og er med til at udvikle indbygningsdelene.

– Jeg glæder mig til at udbrede mikroventilation og bidrage positivt til InVentilate og vores kunders byggeprojekter, lyder det fra den nyudnævnte salgschef, som vil opdele sine arbejdsdage mellem hovedkontoret i Ikast og besøg hos kunder og samarbejdspartnere.