Gratis seminarer om bæredygtigt byggeri

Få 2 dage med gratis seminar til Building Greener

VIP Discussions på Building Green giver dig to hele dage med relevante oplæg og debatter den 30. og 31. oktober. Tilmeld dig i dag!

GRATIS TILMELDING

På Building Green i Forum den 30. og 31. oktober samler vi byggebranchen i et stort fællesskab og sætter fokus på bæredygtige fællesskaber. På de 4 scener kan du opleve inspirerende talere og spændende debatter.

Hvordan kan tagboliger bidrage til bæredygtighed? Hvilken rolle spiller arkitekturen? Hvad kan den kommunale arkitekturpolitik gøre for at fremme bæredygtighed? Hvordan får Danmark flere bæredygtige byer?

VIP partnere på Building Green præsenterer bæredygtighed i det byggede miljø fra mange vinkler og byder velkommen til aktører fra hele værdikæden.

Du kan blandt andet opleve:

MorgenDAC: Beliggenhed, beliggenhed og bæredygtighed – hvordan kan branchen øge efterspørgslen på bæredygtige boliger?
Beliggenhed, pris og en god planløsning. Måske altan, lysindfald og udsigt. Parametre, der er for de fleste købere, har mere værdi end boligens bæredygtighed. Men hvad betyder det, når vi skal fremme bæredygtighed i byggeriet? Og hvad skal der til, hvis den bæredygtige bolig skal skille sig ud?

Peter Andreas Norn, Marketing Manager, Rambøll
Peter J. Mattsen, direktør, Nykredit Nybolig

Renovering på Dagsordenen: Nyt liv under byens tage
Københavns Kommune har udarbejdet nye retningslinjer for etablering af tagboliger.  I denne seance tager vi en debat om, hvad flere tagboliger gør for byen og dens beboere, og hvordan boligerne under taget kan bidrage til udvikling og bæredygtighed i det byggede miljø.

Morten Andersen, adm. direktør, Drostfonden
Leif Rønby Pedersen, arkitekt MAA, civilingeniør, rönby.dk
Lars Køhler, energi- og klimarådgiver, Det Økologiske Råd
Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri
Moderator: Graves Simonsen, projektchef, Bygherreforeningen

Danske Arkitektvirksomheder: Arkitektur som grøn frontløber
Klimatilpasning og bæredygtig grøn omstilling er for mange kommuner helt centrale indsatsområder. Men hvad med arkitekturen? Hvordan inddrages arkitektoniske løsninger, når kommunerne skal have løst klimamæssige udfordringer – og hvilken rolle kan arkitekturen spille i fremtidens grønne og bæredygtige kommuner, hvor såvel sociale, økonomiske og miljømæssige tiltag skal gå hånd i hånd?

Paneldeltagere:
Sara Buhl, indehaver, Urban Power
Lisbet Wolters, stadsarkitekt, Vejle Kommune
Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør, Schønherr
Per Schultze, udviklingschef, By & Havn
Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef, Domea.dk
Moderator: Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent, Danske Arkitektvirksomheder

Realdania: Hvordan får vi mere bæredygtige byer i Danmark?
Realdania har inviteret nogle af landets stærkeste eksperter inden for byudvikling til en debat om, hvordan de vil sikre bæredygtige byer og inkluderende lokalsamfund i Danmark. Mød op til en debat med praktiske bud på, hvordan den bæredygtige udvikling kan accelereres.

Talerpanelet består af eksperter repræsenteret fra politisk side samt, bygherre og arkitekt

Uddeling af Arkils Hæderspris
Arkils Hæderspris er indstiftet i foråret 2019 af entreprenørkoncernen Arkil med det formål at skabe fokus på at højne andelen af kvinder i bygge- og anlægsbranchen – en bedre kønsfordeling skal medvirke til byggeriets omstilling mod mere bæredygtighed. Til Building Green 2019 uddeles indsatsprisen for første gang. Prisen går til personer eller organisationer, som fortjener en særlig anerkendelse for deres indsats for at åbne branchen for flere kvinder. Med prisen følger 25.000 kroner.

Jesper Arkil, adm. direktør, Arkil Holding A/S
Christina Hvid, adm. direktør, Molio – byggeriets videncenter
Nina Groes, direktør, Foreningen Divers
Helle Johannesen, Malermester

Vil du være med til de gratis seminarer?

Tilmeld dig Building Green gratis

Læs mere om Building Green

Se hele programmet