Building Green

Arkitektur skal hjælpe de bæredygtige valg på vej

Byer for mennesker. Det er tilgangen hos Gehl Architects. Partner og director Kristian Skovbakke Villadsen vil på Building Green om to uger fokusere på fremtidens bæredygtige løsninger med afsæt i en række verdensomspændende projekter.

Bæredygtigt byggeri handler ikke kun om energibesparende produkter og materialer. Det handler i høj grad også om social bæredygtighed og udvikling af byområder for de mennesker, der bor i og bruger byerne.

– Vores speciale er at forbedre byrum rundt om i verden. Når vi påvirker byens form, ændrer det folks liv og måder at leve på. Vi etablerer rum, hvor der er plads til mennesker og deres behov, forklarer Kristian Villadsen, partner og arkitekt MAA hos Gehl Architects.

– De fleste vælger en livsstil, som er baseret på, hvad der er mest bekvemt, nemt og tilgængeligt i hverdagen. Vi er nødt til at skabe byer, hvor det mest bekvemme, nemme og tilgængelige også er det mest sunde, bæredygtige og den bedste måde at leve på – så simpelt er det, fortsætter han.

Om to uger gæster Kristian Villadsen Building Green, branchens vigtigste mødested for bæredygtigt byggeri, som rammer København og Forum den 31. oktober og 1. november. Læs mere om hans keynote speech her.

Registrer dig til Building Green København i dag!